Medier og tænketanke får kritik for at blande begreberne sammen. Den reelle andel af rene elbiler i verden er langt lavere end 25 procent.
Hver fjerde nye bil i verden er ikke en elbil, selvom flere medier – blandt andre svenske Teknikkens Värld – og en tænketank i øjeblikket spreder det budskab.
Problemet opstår, når begreber som elbiler og plug-in hybrider blandes sammen i én stor pulje.
Hverken medierne eller tænketanken bag ralle har dog forholdt sig til kritikken.
Ifølge oplysninger fra Det Internationale Energiagentur (IEA) og ACEA, der de europæiske bilmærkers lobby-organ, er den egentlig andel af rene elbiler, de såkaldte batteri-elektriske biler, langt lavere.
Forvirringen skyldes brugen af ordet “EV”, som dækker over alle elektrificerede køretøjer.
På store markeder som Kina tæller man både hybrider og rene elbiler med i denne statistik. Det skævvrider billedet af, hvor hurtigt den grønne omstilling faktisk går på globalt plan.
Ser man på de hårde fakta fra første halvdel af 2025, udgør rene elbiler kun omkring 16 procent af det samlede salg.
Det svarer til cirka hver sjette bil og ikke hver fjerde, som det ellers påstås.
Det er vigtigt at skelne mellem batteri-elbiler og plug-in hybrider, hvis man vil kende sandheden.
En plug-in hybrid kører stadig delvist på benzin eller diesel, selvom den kan lade strøm. Derfor giver det et forkert billede af CO2-reduktionen, når de to typer biler slås sammen.
Selvom salget af elbiler stiger støt, er der altså lang vej til en dominans på 25 procent. Investeringer i ladeinfrastruktur og faldende batteripriser hjælper, men forbrændingsmotoren fylder stadig meget.
Særligt på markeder uden for Europa og Kina går udviklingen langsommere. Blandt andet i USA, hvor statsstøtten til elbiler forsvandt helt i september i år.
Fejlagtige tal fra tænketanken Ember skaber debat
Tænketanken Ember har fået kritik for at tale elbiler op med de misvisende tal.
Ved at præsentere hybrider som rene elbiler, giver tænketanken indtryk af, at elbilerne buldrer hurtigere frem end det egentlig er tilfældet.
Paradoksalt nok ser vi i flere lande – også de europæiske – hvordan elbilerne taber terræn. Eksempelvis i Kroatien, hvor elbilens andel af markedet ligger på bare 4,4 procent.


