Mens Tesla – og flere andre bilmærker skriger op om selvkørende biler – er den slags i virkeligheden langt ude i fremtiden, mener danske FTZ.
Kun fem procent af tiden bliver den gennemsnitlige bil i Danmark brugt. Selvkørende biler og mobility-as-a-service (MAAS) kunne potentielt ændre det billede markant.
Alligevel mener Andreas True, der er IT-chef hos FTZ, at den slags ligger langt ude i fremtiden.
For selvom Andreas True anerkender de massive investeringer i teknologien, er han påpasselig med at kalde det, der sker lige nu, for andet en ‘avancerede forsøg’.
¨Det skriver FTZ i en pressemeddelelse.
Udviklingen af selvkørende biler handler ikke kun om komfort og sikkerhed. Den rummer også potentielle forretningsmodeller som netop mobility-as-a-service.
Her kan biler deles og udnyttes langt mere effektivt. Det kan måske med tiden erstatte behovet for privat ejerskab af en bil.
Spørgsmålet er, om det nogensinde bliver økonomisk og praktisk attraktivt for brugerne. Det kræver både tillid, teknologi, lovgivning og ændrede vaner, mener Andreas True.
Teknologiske udfordringer og så virkelighedens verden
Mange moderne biler har avancerede førerassistentsystemer så som adaptiv fartpilot, vognbaneassistent og automatisk nødbremsning.
De systemer giver øget komfort og sikkerhed. De flytter dog ikke det grundlæggende ansvar væk fra føreren af bilen.
Kun få biler på markedet er i dag certificeret til niveau 3 ud af 5 på SAE’s skala for selvkørende teknologi.
Det viser, at ægte autonomi blandt biler for det første er meget sjælden og for det andet meget langt væk.
Andreas True påpeger, at systemerne kan aflaste føreren. De kan dog ikke overtage det menneskelige instinkt og ansvar.
– Hvis en bold triller ud på vejen, vil en erfaren bilist straks tænke, at der kan være et barn bag.
– Sådan fungerer vores hjerner – og sådan fungerer maskinlæring altså ikke endnu, siger Andreas True.
Lovgivning, data og vejen frem
En stor del af udfordringen for selvkørende teknologi er uforudsigelighed. Vejarbejde, dårlig skiltning eller usædvanlige vejrforhold kan skabe problemer.
Lokale trafikmønstre kan også gøre det svært for en selvkørende bil at navigere korrekt og sikkert.
Reguleringen varierer desuden meget mellem lande og regioner. Det gør det komplekst at udvikle én global løsning.
Udviklingen af teknologien kræver ekstremt store datamængder. Den kræver også enorm testkapacitet, både fysisk og virtuelt.
Det stiller massive krav til både software og hardware i bilerne. En moderne bil indeholder i dag flere linjer kode end et passagerfly.
Ifølge FTZ er det sandsynligt, at vi i de kommende år vil se mere avanceret autonomi. Det vil ske i specifikke og meget kontrollerede miljøer.
Det kunne for eksempel være på motorveje eller i byzoner med veludviklet infrastruktur og meget tydelig skiltning.
Den fuldt selvkørende bil, der frit kan bevæge sig overalt uden menneskelig indgriben, er dog stadig noget der hører en meget fjern fremtid til.
– Der er ingen tvivl om, at teknologien rykker hurtigt. – Men vi skal være realistiske omkring, hvor vi er, siger siger Andreas True.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]
