Annonce

Forsøges i Danmark – Sverige siger nej til ny bilafgift

Der kommer ingen kilometerafgift til Sverige. Heller ikke selvom man lige nu forsøger sig med ordningen herhjemme.

Kilometerafgift møder nu klar modstand hos politikerne i Sverige, hvor Riksdagen, der svarer til Folketinget, siger klart nej til afgiften.

Det betyder heller ikke noget, at der lige nu er et forsøg med netop kilometerbaserede afgifter i gang herhjemme. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nuværende beskatning af biler i Sverige baseres på den officielle CO2-udledning per kilometer.

Det betyder, at afgiften er den samme, uanset om en bilejer kører 10.000 eller 100.000 kilometer årligt.

For biler, der udleder mindre end 95 gram CO2 per kilometer, betales der i Sverige slet ingen bilafgift, kun et administrationsgebyr på et par hundrede kroner.

Norge siger også nej til kilometerafgift

Ideen bag en kilometerafgift er, at bilister betaler baseret på den faktiske brug af vejnettet snarere end et fast årligt beløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver kørt kilometer ville således udløse en afgift. Argumenter for en sådan model er, at tunge elbiler også bør bidrage til finansieringen af de veje, de slider ned.

Desuden mister staten indtægter, fordi flere vælger en elbil, som ikke belægges med samme afgifter som rammer diesel- og benzinbilerne.

På trods af de argumenter er den politiske interesse for en kilometerafgift i Sverige begrænset. En rundspørge foretaget af Vi Bilägare til partierne i Riksdagen viser, at det generelle svar er et rungende nej tak.

Mere efter videoen

Kun to partier, Centerpartiet og Kristendemokraterne, mener, at man i det mindste bør undersøge mulighederne for at lægge kilometerafgifter på biler.

Centerpartiet er dog principielt ikke tilhænger af modellen, men søger alternative måder at finansiere vedligeholdelsen af vejnettet på.

Ulrika Heie (C), formand for Trafikudvalget, siger til mediet, at partiet generelt er kritisk over for udsigten til at lægge flere afgifter over på bilisterne.

– Vi har en kritisk holdning til kilometerafgift. Det kan ramme dem, der bor og arbejder i landdistrikterne, særligt hårdt.

– Vi synes dog, at det er nødvendigt i det mindste at undersøge, hvordan vi omlægger skattetrykket i transportsektoren om til noget mere grønt.

Også i Norge er de regerende politikere afvisende over for en kilometerafgift, selvom Norges bilpark har en høj andel af elbiler, og indtægterne fra traditionelle bilafgifter derfor er endnu lavere end i både Sverige og Danmark.

Mere efter annoncen

Finansminister Trygve Slagsvold Vedum forklarer til nyhedsbureauet NTB, at det ikke kommer på tale med en kilometerafgift, fordi folk er afhængige af deres biler.

– Folk i Norge er helt afhængige af bilen. Så vil vi ikke udrulle så stort et nyt system.

Den samme argumentation anvendes af svenske politikere. Carina Ödebrink (SD), medlem af Trafikudvalget, siger, at kilometerafgiften har for store, negative konsekvenser.

Mere efter annoncen

På Island er parlamentet, Altinget, derimod i færd med at indføre en kilometerafgift for alle biltyper. Indtil nu har afgiften kun omfattet elbiler, plugin-hybrider og brintbiler. Det forventes, at infrastrukturafgifter, som hidtil kun er noget benzin- og dieselbil-ejere har betalt, fjernes helt.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også