Forskere advarer: 2 systemer i din bil gør dig farlig

En ny undersøgelse afslører, at vognbaneassistent og frontkollisionsadvarsel giver bilister en falsk tryghed, der gør dem farlige i trafikken

Annonce

Ny forskning afslører en bekymrende sandhed om førerassistentsystemer – også forkortet og ekndt som ADAS.

Systemer som vognbaneassistent og frontkollisionsadvarsel kan i visse tilfælde gøre bilister mere usikre på vejene, end de normalt er.

Det viser en ny, omfattende undersøgelse, hvor forskere fra USA og Hong Kong har analyseret data baseret på bilisternes adfærd.

Artiklen fortsætter efter dette:

Forskerne har kigget på, hvordan bilisterne i næsten 200.000 biler opfører sig i trafikken. Alle biler var udstyret med forskellige former for førerassistentsystemer.

Resultatet er opsigtsvækkende.

De systemer, der giver presserende advarsler eller griber aktivt ind, ændrer bilisters adfærd. Det gælder netop vognbaneassistent og frontkollisionsadvarsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemerne får bilister til at køre hurtigere. De forårsager også flere hårde opbremsninger. Forskernes teori er, at bilisterne udvikler en overdreven tillid til teknologien.

Og det er på alle måder farligt.

Den øgede tillid kan nemlig føre til, at bilisterne mister interessen for og opmærksomheden på, hvad der egentlig sker rundt om dem.

Annoncer:

Kort sagt kører bilisterne mere ‘på autopilot’.

Risikabel adfærd trods færre ulykker

På trods af den mere risikobetonede kørestil har forskerne også fundet frem til en positiv effekt af assistentsystemerne.

Systemerne reducerer stadig det samlede antal af ulykker med mere end tre procent, viser den samme undersøgelse.

Bilisterne, der bruger bilernes mere passive sikkerhedsystemer, så som blinklyset, er ikke nær så ligeglade med den øvrige trafik.


Disse systemer gør ligefrem bilisterne bedre. I hvert fald er bilister, der eksempelvis bruger blinklyset, mindre tilbøjelige til at køre for stærkt. De bremser også mindre hårdt op.

Og i det hele taget kaster denne type af bilist sig sjældnere ud i hårde katastrofeopbremsninger. De passive systemer får ifølge forskerne antallet af ulykker til at falde med 5 procent.

Annonce

Undersøgelsen viste også en forskel mellem kønnene.

Kvindelige bilister reagerede generelt bedre på advarsler fra ADAS-systemer. De var mere tilbøjelige til at justere deres kørsel.

Lovpligtige systemer skaber frustration

Det er ikke kun de avancerede systemer, der kan give udfordringer. Politikere har indført krav om en række obligatoriske sikkerhedssystemer i alle nye biler.

Systemer som trafikskiltegenkendelse fungerer ikke altid fejlfrit. Det kan skabe frustrerende og potentielt usikre situationer for føreren.

Flere Boosted-læsere har allerede delt deres frustrationer med redaktionen. En af dem er Bjarne Woetmann. Han hader sin Suzuki, fordi ifølge loven skal hyle ad ham hele tiden.

Mere efter annoncen

– Vi har fortrudt, at vi købte ny Swift. Vi havde en tilsvarende, men ældre model i 10 år. Og det er den bedste bil, vi nogensinde har haft.

– Men nu har vi købt en nyere model. Og det fortryder vi da godt nok, fortæller han til Boosted.

Der er dog ikke noget, Bjarne Woetmann eller andre Suzuki-ejere kan gøre. Det er nemlig ulovligt at slå systemet fra. I hvert fald permanent.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?