Formel 1-vinder sælger Aston Martin efter kun 84 kilometer

Formel 1-verdensmesteren Nico Rosberg vil af med sin Aston Martin Valkyrie. Den ekstreme hyperbil med 1.160 hestekræfter har kun kørt 84 kilometer på 3 år.

Annonce

Formel 1-verdensmesteren Nico Rosberg er klar til at skille sig af med sin Aston Martin Valkyrie.

Den ekstreme hyperbil har ellers kun kørt 84 kilometer, siden den blev leveret på Rosbergs hjemmeadresse i Monaco.

Bilen er en af blot 150 producerede eksemplarer. Det gør den til et sjældent samlerobjekt for de få, som har råd. Nico Rosberg fik sin bil leveret i juni 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel er verdensmesteren klar til at sælge. En mulig årsag kan være bilens tekniske skrøbelighed. En anden, tysk ejer har tidligere sagsøgt Aston Martin.

Sagsanlægget handlede om flere tilbagevendende problemer med bilen. Og selvom Valkyrie næppe er en hverdags-racer, sætter det alligevel en række spørgsmålstegn ved pålideligheden.

Bilen er ellers et teknisk mesterværk. Den blev oprindeligt udviklet under kodenavnet Nebula i 2017. Målet var ikke til at tage fejl af – der skulle bygges en racerbil til gaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En racerbil til gaden med V12-motor

Hjertet i Valkyrie er en specialbygget motor fra engelske Cosworth Engineering, der byggede den 6,5-liters V12-motor uden turbo helt fra bunden. Alene motoren yder uden batteripakkens hjælp 1.000 hestekræfter.

Motoren er den kraftigste sugemotor nogensinde i en serieproduceret gadebil. Det oplyser auktionshuset Bonhams, der har bilen til salg.

Gearkassen er udstyret med en 120 kW-elmotor. Det giver en samlet hybrid-ydelse på 1.160 hestekræfter.

Prisen for en ny Aston Martin Valkyrie ligger et sted mellem 31 og 34 millioner danske kroner. Det er uvist, hvad Nico Rosberg oprindeligt betalte for sit eksemplar.

Flere Formel 1-kørere ejer en Valkyrie

Nico Rosberg er ikke den eneste Formel 1-stjerne med en Valkyrie i garagen. Også kørere som Max Verstappen og Fernando Alonso ejer et eksemplar.

Den ekstreme bil er udover motoren kendt for sit markante design. Den har Aston Martins velkendte frontgrill og et dråbeformet cockpit i kulfiber.


Hele bilens ydre er designet for at kunne vride så meget som muligt ud af det aerodynamiske aspekt.

Rosbergs beslutning om at sælge efter så kort tid og få kilometer er usædvanlig. Det efterlader et indtryk af, at ejerskabet måske var mere problematisk end forventet.

Mere efter annoncen

Omvendt er det bestemt ikke første gang, at en af de helt store i Formel 1 sælger ud. Da Sebastian Vettel brød med Ferrari i 2020, røg store dele af hans bilsamling også. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet