Annonce:

Formel 1-kører død: “Fare er en del af sporten”

Den tidligere Formel 1-kører Jochen Mass er gået bort efter et slagtilfælde. Han vandt ét løb og var senere helt afgørende for Michael Schumacher.

Den tidligere tyske Formel 1-kører Jochen Mass er død. Han blev 78 år gammel.

Mass, der søndag døde i Cannes, vandt et Formel 1-løb og fungerede efter karrieren som mentor for flere Formel 1-kører. Blandt andre Michael Schumacher.

Dødsårsagen var følgerne af et slagtilfælde, som Mass blev ramt af tilbage i februar. Familien har bekræftet dødsfaldet over for tyske medier som Auto Bild.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Mass havde en lang karriere i motorsport. Han kørte Formel 1 fra 1973 til 1982 – herunder Surtees, McLaren, ATS og Arrows. Han nåede at køre i alt i 105 Grand Prix-løb i motorsportens fineste klasse.

Karrierens højdepunkt i Formel 1 var sejren i det spanske Grand Prix i 1975. Løbet på Montjuïc-banen blev dog overskygget af en alvorlig ulykke.

Mass kørte sig desuden til otte podieplaceringer. Men i 1982 var han involveret i endnu en alvorlig ulykke, da Gilles Villeneuves døde i Belgien.

Ifølge tyske medier var sammenstødet, som kostede Gilles Villeneuves livet, en af grundene til at Jochen Mass kort efter trak sig fra sporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Jochen Mass og Schumacher hos Mercedes

Efter Formel 1 fortsatte Mass med at køre racerløb. Han havde stor succes i sportsvognsracing. Han vandt blandt andet 24-timers løbet Le Mans i 1989. Sejren kom sammen med Sauber Mercedes-teamet.

Det var også hos Mercedes, at Mass fik en vigtig rolle for en ung Michael Schumacher. Mass blev mentor for den kommende verdensmester i Mercedes’ juniorprogram i sportsvogne. Det var før Schumachers egen F1-karriere tog fart.

Jochen Mass har selv beskrevet sin rolle over for avisen Express. Han fortalte om Schumachers skifte fra Formel 3 til det større Mercedes-setup.


– Michael kom til os fra Formel 3, sagde Mass dengang.

– Han var hurtig, men han var vant til at være en ensom fighter.

– Det var meningen, at jeg skulle være et forbillede,« forklarede Mass.

– Arbejdsgangen på så stort et team kræver disciplin. Han så på mig for at finde ud, hvordan man arbejder med ingeniører og håndterer pressen.

Tysk motorsportsprofil og den sidste tid

Jochen Mass var en respekteret figur i international motorsport. Hans erfaring og rolige facon gjorde ham værdsat.

Han var kendt i Tyskland og internationalt for sin lange karriere.

Annonce:

I slutningen af marts kom der nyt om Mass’ helbred. Familien udsendte den 28. marts en meddelelse via tyske medier.

Her fortalte familien om en akut operation, Mass havde gennemgået. Operationen skete formentlig som følge af slagtilfældet i februar.

– Vi vil gerne meddele, at Jochen Mass i øjeblikket er ved at komme sig efter en akut operation, skrev familien. De bad efterfølgende om ro, så den tidligere racerkører kunne komme sig.

Annoncer:
Responsiv Iframe

De oplyste samtidig, at hans tilstand var stabil efter operationen. Men han ville ikke længere optræde offentligt. Fokus lå udelukkende på at komme sig.

Jochen Mass efterlader sig sin kone samt fire børn. Han havde to sønner og to døtre. Hans død markerer afslutningen på et langt liv dedikeret til motorsport på højeste niveau.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også