Annonce:

Formel 1-hold i krise skifter navn – igen

De har skiftet navn mere end noget andet Formel 1-hold i Formel 1 de seneste år. Og nu vil Red Bulls juinorhold hedde noget andet igen.

Annonce:

Formel 1-holdet Visa Cash App RB, der fungerer som rugekasse for Red Bull, skifter endnu engang navn. Det sker forud for 2025-sæsonen.

Efter 14 år som Toro Rosso blev holdet i 2020 omdøbt til AlphaTauri for at promovere tøjmærket af samme navn. Forud for 2024-sæsonen skiftede holdet igen navn – nu til det meget lidt mundrette Visa Cash App RB. Forkortet VCARB.

I 2025 vender teamet imidlertid tilbage til rødderne. Formel 1-mediet Racing365News skriver, at holdet fra næste sæson kalder sig Racing Bulls.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det nye navn er ikke kun lettere at udtale. Det giver ifølge mediet også teamet, der holder til i Faenza, Italien, en klarere identitet. Og det er der noget om. I 2023 skiftede virksomheden bag Formel 1-holdet nemlig navn til Racing Bulls S.p.A.

Holdets fans har da også kritiseret det nuværende holdnavn, siden begyndelsen på sæsonen. Ikke bare er det svært at finde en passende forkortelse. Flere fans mener også, at det slet ikke passer til holdet.

LÆS OGSÅ: 48.000 har bestilt elbil fra 2007 der ikke findes endnu

Og nu har ledelsen tilsyneladende lyttet til kritikken. Aftalerne med Visa og Cash App bliver forud for den kommende sæson strikket sådan sammen, at firmaerne for en mindre fremtrædende plads på begge biler. Så Red Bulls eget logo kan blive større. Hvad det betyder for økonomien i aftalerne, er uvist.


Kørerne til 2025-sæsonen er noget helt andet. Lige nu er det på papiret Liam Lawson og japaneren Yuki Tsunoda der sidder i bilerne. Men da der gennem 2024 har været meget ballade om Serigo Perez’ fremtid hos Red Bull, næste begge VCARB-kører som kandidater til det sæde.

En helt tredje kører er Kevin Magnussen. Danskeren er på papiret helt ude af Formel 1. Særligt efter at det i denne uge blev offentliggjort, at den unge Gabriel Bortoleto har fået det sidste ledige sæde i 2025. Nemlig det hos Sauber.

Sauber – der både i 2024 og 2025 kører som Stake F1 Team Kick Sauber – går dog en usikker fremtid i møde. Det seneste nye er, at Audi overvejer at sælge hele holdet. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Læs flere spændende nyheder fra og om motorsportens verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også