Formel 1-chef: Fans er ligeglade med 90% af alle løb

Formel 1-chefen, Stefano Domenicali, mener, at de fleste fans er ligeglade med selve løbet. De kommer for underholdningen, siger han og dropper et klassisk grandprix.

Annonce

Formel 1-chefen, Stefano Domenicali, kommer nu med en opsigtsvækkende melding i en ny podcast.

Den tidligere teamchef hos Ferrari mener, at 90 procent af Formel 1’s fans reelt er ligeglade med selve racerløbet.

De er der for kun underholdningen, musikken og hele showet omkring sporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det udtaler han i et nyt, timelangt interview med den populære, italienske podcast “The BSMT“.

Udtalelsen er omvendt kun en del af Domenicali forklaring på, hvorfor Formel 1 nu har valgt at droppe det historiske grandprix på Imola-banen fra 2026-kalenderen.

– Imola vendte kun tilbage til Formel 1 på grund af Covid, forklarer Domenicali.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formel 1 er blevet en underholdningsmaskine

Under pandemien var sporten i krise og manglede baner, der kunne afholde løb. Her trådte den lille, italienske bane til og reddede mesterskabet.

Men de tider er forbi, slår F1-chefen fast.

Formel 1 afholder igen 24 løb på verdensplan, og sporten oplever en enorm vækst.

– Formel 1 befinder sig ikke længere kun i en sportslig dimension; den er i en underholdnings-dimension, siger Stefano Domenicali.

Han forklarer, at Formel 1 i dag ikke kun konkurrerer med andre motorsportsgrene, men med alle andre former for masse-events.

Konkurrerer med film og koncerter

– Formel 1 konkurrerer om folks interesse, og vi skal være bevidste om, at den interesse kan blive vundet af en film, en podcast eller en koncert, siger han.


Strategien er derfor at skabe events, der tiltrækker nye og unge fans, som måske ikke er hardcore motorsports-entusiaster.

– Vi skal få nye publikummer til at sige: ‘Wow, alle tager til Formel 1-løb, det ser sejt og fedt ud, og alle er der’.

Det er i det lys, at en lille, traditionsrig bane som Imola ikke længere er relevant i Formel 1-ledelsens øjne. Historien betyder ikke noget.

Sporten har brug for større og mere moderne anlæg, der kan levere den totale underholdningspakke.

Mere efter annoncen

Den nye, benhårde og kommercielle tilgang til sporten er blevet hverdag i Formel 1.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er den mangeårige og ekstremt succesfulde Red Bull-teamchef, Christian Horner, netop blevet fyret efter en lang skandalesag.

Det skete, på trods af at englænderen har vundet otte verdensmesterskaber for holdet.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet