Formanden for foreningen Ja Tak Til Parkering, Henrik Busch, advarer mod politisk detailstyring af bilejere og kalder udviklingen i København for et indgreb i almindelige borgeres frihed.
Debatten om bilafgifter og parkeringsregler er et varmt emne for tiden. Flere politikere taler om nye modeller med kilometerafgifter, fast afgift per nummerplade og justeringer af registreringsafgiften. Samtidig skærpes reguleringen i især København.
Midt i debatten står Henrik Busch, formand for foreningen Ja Tak Til Parkering. Foreningen blev stiftet sidste år og har allerede samlet næsten 10.000 medlemmer. Ifølge Busch handler det både om parkering og om frihed.
“Hvorfor skal staten og kommunerne i det hele taget blande sig så massivt i, hvilken bil vi ejer – og om vi overhovedet må eje en?”
Et system ingen længere forstår
Busch peger på, at registreringsafgiften tidligere udgjorde omkring 45 milliarder kroner i statens budget. Siden er systemet ændret gentagne gange.
“Resultatet er et system, der er blevet så komplekst, at selv eksperter har svært ved at gennemskue det.”
Ifølge ham er problemet ikke kun økonomisk. Det handler om retningen i den førte politik.
“Det handler ikke længere kun om afgifter. Det handler om, hvilken bil du bør vælge. Om du bør køre i el, benzin eller diesel. Om du bør køre overhovedet.”
København som eksempel
I København er 139.000 bilejere direkte berørt af kommunale beslutninger. Omkring 300.000 borgere har adgang til bil.
Alligevel oplever Busch, at bilister behandles som en marginal gruppe. Især når det handler om parkering.
Ifølge foreningen forventer Københavns Kommune i 2025 at opkræve omkring 717 millioner kroner i parkeringsindtægter. Det svarer til cirka 61 procent af landets samlede indtægter på området.
“Er det rimeligt? Er det proportionalt? Er det i balance med borgernes behov?”
Busch mener, at beslutninger flere gange er gennemført uden tilstrækkelige konsekvensberegninger og uden reel borgerinddragelse.
Hverdagslogistik – ikke ideologi
Foreningen afviser, at debatten kun handler om ideologi.
“Bilen er for mange ikke luksus. Den er et arbejdsredskab, en nødvendighed, en forudsætning for at få familieliv, job og fritid til at hænge sammen.”
Busch fremhæver, at børnefamilier, ældre og erhvervsliv mærker konsekvenserne direkte. Ifølge ham handler det om praktisk hverdag – ikke politisk signalværdi. For især i de større byer er det tæt på umuligt at finde en parkeringsplads nær sit hjem.
“Bilpolitikken må ikke blive et moralsk projekt, hvor almindelige mennesker udskammes for at få deres hverdag til at fungere.”
En voksende bevægelse
Ja Tak Til Parkering har medlemmer over hele landet. Busch fortæller, at tilslutningen stiger uge for uge, også fra andre større byer.
“Det her stopper ikke af sig selv. Spørgsmålet er nu: Hvilke partier på Christiansborg vil tage det alvorligt i den kommende valgkamp?”
Debatten om bilafgifter og parkering ser dermed ud til at blive et centralt emne frem mod næste valg. For bilisterne handler det ifølge Busch om noget helt grundlæggende:
“Vi ønsker en rimelig, gennemsigtig og frihedsrespekterende tilgang. Ikke ideologisk detailregulering.”
Foreningen Ja Tak Til Parkering arbejder for:
- Bevarelse og genetablering af p-pladser
- Bedre skiltning og adgang til info
- Rimelige regler for erhverv og beboere
- Tidsbegrænsede p-pladser i handelsgader
- Reel værdi for beboerlicenser
