Forlygterne slukker af sig selv i fejlfyldt Volvo EX90

Problemerne står i kø i den nye Volvo EX90. Under den internationale pressepræsentation måtte bilerne startes med computere, og nu slukker forlygterne af sig selv.

Annonce

Det kører ikke for den nye Volvo EX90. Faktisk er bilen så fyldt med fejl, at det kan koste det svensk-kinesiske mærke milliarder at rette.

Senest forlyder det, at forlygterne på bilen nu er begyndt at slukke af sig selv. Nær- og fjernlyset går ifølge flere medier ud.

Alene i Sverige har bilmærket måttet tilbagekalde 500 biler på grund af fejlen. Men problemet er også til stede på bilerne i eksempelvis USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Sverige mener man dog, at man kan løse problemet, inden bilerne rammer vejene. Ingen af de kommende EX90-ejere har nemlig fået udleveret deres biler endnu.

– Men da kundeleverancerne lige er begyndt her, vil denne handling blive taget, inden bilerne bliver leveret til kunden, siger pressechef Magnus Holst til Vibilägare.

Skulle der alligevel blive leveret biler med forlygter, som slukker af sig selv, mener Volvo, at det hele kan løses med en softwareopdatering. Ejerne behøver altså ikke at kontakte deres lokale værksteder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan koste Volvo milliarder at rette fejl i EX90

Når det så er sagt, er EX90 en elbil fyldt med børnesygdomme. Faktisk er teknikken i dem allerede så forældet, at det kan koste Volvo milliarder at rette op på. Læs mere om det her.

Under pressepræsentationen i Californien måtte Volvos teknikere flere gange starte biler med hjælp fra nogle computere. I en test, som Autoweek står bag, tabte den nye Volvo da også til en 9 år gammel Tesla Model X.

Det er især softwaren, der er fyldt med fejl, der trækker ned.

– I testperioden havde Volvoen nogle elektroniske fejl, hvilket ikke styrker tilliden til bilen, skriver AutoWeek.

Volvo må desuden skuffe en lang række EX90-kunder. Flere af de funktioner, der skal betales ekstra for, virker nemlig ikke i den nye topmodel.

Eksempelvis kan mærket ikke få en række assistentsystemer og Apple CarPlay til at virke. Desuden skuffer bilen fælt i den både så berømte og berygtede elg-test.


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet