Ford tilbagekalder 17.000 brandfarlige biler i Danmark

Efter 4 tilfælde af overophedninger i batterier i den ellers så populære plugin-hybrid tager Ford i Danmark konsekvensen og tilbagekalder over 17.000 biler.

Annonce

Ford tilbagekalder over 17.000 plugin-hybrider i Danmark. Specifikt drejer det sig om 17.214 Ford Kuga Plug-in Hybrider, der er solgt herhjemme.

Baggrunden for tilbagekaldelsen er fire tilfælde af såkaldt batterioverophedning. Indkaldelsen vedrører en potentiel sikkerhedsrisiko. Denne sikkerhedsrisiko er knyttet til højspændingsbatteriet i de pågældende biler.

Det skriver importøren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I denne meddelelse skriver Ford, at man mener bilerne er sikre at køre i. Dog skal visse forholdsregler tages, indtil en planlagt softwareopdatering er kan rulles ud til bilerne.

Indtil opdateringen er tilgængelig, skal opladning af højspændingsbatteriet undgås. Desuden anbefales mærket, at ejerne kun køre i programmet “Auto EV”.

Den type forholdsregel skal minimere risikoen for yderligere problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fire tilfælde af overophedning er registreret blandt mere end 165.800 biler i hele Europa. Ifølge Ford er der ikke rapporteret personskade i forbindelse med nogen af hændelserne.

Problemet ligger, siger Ford, i højspændingsbatteriet. Det kan bestå af celler som overopheder.

Det sker dog ifølge mærket kun i sjældne tilfælde. Derfor mener Ford også at en softwareopdatering er nok.

Softwareopdateringen forventes at være klar i andet kvartal af 2025. Opdateringen er noget, Ford betaler for.

Ejere af de berørte Ford Kuga plug-in hybrider vil modtage direkte besked via deres e-boks. Det sker via Motorstyrelsen, fordi Ford ikke selv må kontakte bil-ejerne direkte.

– Ford beklager ulejligheden og de gener, denne sikkerhedsindkaldelse måtte medføre, skriver importøren.


Det er langt fra første gang, at Ford tilbagekalder Kuga som plugin-hybrid.

Tilbage i 2020, hvor modellen var den mest solgte personbil i Danmark overhovedet, var der også store problemer med højspændingsbatteriet. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet