Ford splittede Tesla ad: “Vi er totalt chokerede”

Fords øverste direktør Jim Farley var totalt i chok, da ingeniørteamet splittede en Tesla Model 3 ad. Konkurrenten er nemlig langt foran.

Annonce

Ford erkender nu, at mærket er bagud. I hvert fald når det kommer til elbiler og deres kvalitet.

Helt konkret måtte ingeniørteamet gå til ledelsen og fortælle den øverste direktør, at Tesla bruger 1,6 kilometer ledningsnet mindre.

Ikke bare gør det Fords biler tungere i form af større batterier. Det gør også bilerne dyrere. Og i sidste ende er der kun kunderne til at betale den regning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fords direktør chokeret efter hastemøde

– Jeg var chokeret, fortalte administrerende direktør Jim Farley til Business Insider oven på et hastemøde.

Fords elbilafdeling taber dog stadig penge. Senest er det kommet frem, at model E, som afdelingen er døbt, sætter 180.000 kroner til på hver eneste bil.

Og som Boosted kunne fortælle, overvejer mærket nu helt at droppe den elektriske udgave af pickupen F-150 med tilnavnet Lightning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunderne er der simpelthen ikke, selvom Ford kort før lanceringen i 2021 skruede op for forventningerne til ordrebøgerne. Men der er altså ingen, der længere står i kø for at komme i nærheden af en ny F-150 Lightning.

Ford-elbiler klarer sig meget dårligt

Det samme kan siges om Ford Europas satsning på elektriske personbiler.

De VW-baserede elbiler Capri og Explorer klarer sig så dårligt, at mærket allerede har skåret produktionen og antallet af skiftehold på fabrikken i Köln ned.

Tidligere i år skilte Ford i USA sig i øvrigt af med den europæiske del af forretningen. Ford i Europa fik et engangsbeløb på 30 milliarder at klare sig for.

Pengene skal blandt andet bruges på at rydde ud i et gigantisk gældsbjerg. Alligevel frygter kritikere – heriblandt de ansattes fagforeninger – at forretningen går konkurs.

Tilbage i USA imponerer kinesiske Xiaomi også Ford-direktøren. Faktisk så meget, at han selv kører rundt i mærkets sedanmodel SU7.


Helt generelt ser Ford da også ud til at skifte kurs. I stedet for halvdyre pickups skal der satses på mindre og billigere elbiler, som mærket selv udvikler.

Hvor præcist det efterlader samarbejdet med VW-koncernen, melder historien ikke noget om.

Mere efter annoncen

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet