Ford sælger stadig flere Mach-E end rigtige Mustanger

At salget af den rigtige Mustang er faldet med 34 procent, betyder det, at elbilen af samme navn igen overhaler V8-modellen. Og det koster Ford dyrt.

Annonce

Hver eneste dag taber Ford millioner på deres elbil-afdeling, Model E. Alligevel sælger elbilen Mach-E bedre end navnesøsteren Mustang.

I februar alene solgte det amerikanske mærke 2.792 Mustang-modeller. Det er blevet til bare 5.191 biler i de to første måneder af året.

Samtidig kan mærket notere, at Mustang Mach-E-salget er gået frem med 62 procent i løbet af samme periode i 2025, i modsætning til salget af benzinbiler, der er dykket med 11,1 procent.

Det skriver The Drive.

Annonce

Fird er i øvrigt det eneste bilmærke, der stadig bygger en klassisk muskelbil, efter produktionen af både Dodge Challenger og Chevrolet Camaro ophørte sidste år. Ingen af de to modeller får en efterfølger.

Ford sælger næsten ingen Mustang i Danmark

På den måde kunne man forvente, at kunderne ville strømme mod Ford og Mustang. Men nej. For tallene peger på noget helt andet. Fremtiden for Mustang som sportsvogn er dog ikke så usikker, som det lyder.

Den administrerende direktør Jim Farley har nemlig forsikret sine kunder om, at Ford altid vil bygge en muskelbil med V8-motor. ‘Om vi så skal være de sidste, der gør det’, for nu at citere chefen selv.

Herhjemme er Mustangen – altså den med forbrændingsmotor – da også en forsvindende lille del af salgsstatistikkerne. I 2024 var der eksempelvis bare 17 danskere, der kastede penge efter et eksemplar.

Til sammenligning lykkes det Ford i Danmark at sælge 1.267 eksemplarer af Mustang Mach-E. Det er dog næsten 100 biler mindre end året før.

Den faceliftede Mustang kommer i øvrigt kun til Danmark som V8-model. På andre markeder fås også med en 4-cylindret, 2,3-liters benzinmotor. En V6-motor er ikke længere en mulighed i den syvende generation.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce