Ford på vej med elbil til under 200.000 kroner

Efter dyre lærepenge med Mustang Mach-E og VW-samarbejde om Explorer, vil Ford nu presse produktionen for få prisen på elbiler under 200.000 kroner.

Annonce

Ford skal fremover bygge markant billigere elbiler.

En ny strategi skal gøre op med høje produktionsomkostninger, der har præget modeller som Mustang Mach-E.

Bilgiganten har forsøgt sig med teknik fra Volkswagen i de nyere modeller Explorer og Capri, men bilerne er upopulære. Så nu skal prisen endnu længere ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målet er at kunne tilbyde en elbil til en pris på 30.000 dollar. Med den dagsaktuelle vekselkurs det lige under 200.000 kroner.

Den amerikanske bilmærke har fået en mere end hård start på elbilmarkedet. Ford kom sent i gang med overhovedet at bygge elbiler. Selvom Mustang Mach-E har fundet sine kunder, har Ford tabt uhyggelige summer på modellen.

For at spare tid og penge har Ford indgået et samarbejde med Volkswagen. Det betyder, at platform og teknologi i den nye Explorer og søstermodellen Capri er hentet hos den tyske konkurrent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er en midlertidig løsning.

For samtidig har Ford arbejdet intensivt i kulissen. Et særligt team blevet sat sammen med det ene klare mål at gentænke hele elbilproduktionen for at gøre det billigere.

Ford kalder selv den nye tilgang for et “Model T-øjeblik”. Det er en direkte reference til den historiske Ford Model T, der revolutionerede bilindustrien i starten af 1900-tallet.

Men der er ikke kommet nogen ny Model T ud af arbejdet. I hvert fald ikke endnu.

Færre dele og et hurtigere samlebånd

Den nye produktionsmetode er en markant afvigelse fra det traditionelle samlebånd. I stedet vil dele af bilerne blive bygget samtidigt på separate stationer. Først derefter bliver de samlet til en hel bil.

En stor del af udviklingsarbejdet har handlet om at reducere antallet af komponenter. Det skal direkte nedbringe de samlede omkostninger.


Konkret sigter Ford mod at bruge 20 procent færre dele. Produktionen bliver også forenklet på flere områder.

Blandt andet reduceres mængden af ledninger i bilernes elektriske systemer markant.

Samlet set forventer Ford at kunne skære samletiden ned med 15 procent. Det betyder en hurtigere og mere effektiv produktion. Færre arbejdstimer pr. produceret bil er resultatet.

Processen kommer dog til at tage tid. Den første bil bygget på den nye platform er fortsat omkring to år væk.

Kommende elbiler på et usikkert marked

Mere efter annoncen

Den første model bliver en firedørs pickup. Ford sigter efter en startpris på omkring 30.000 dollars, hvilket svarer til lige under 200.000 danske kroner.

Efter pickup-modellen vil flere biler følge. Planen inkluderer blandt andet en SUV i familieklassen. Ford forventer, at markedet for mindre og billigere elbiler vil vokse mest i de kommende år.

De billigere modeller skal appellere til nye købergrupper. Her er lave driftsomkostninger en afgørende faktor.

Hele bilindustrien står over for en udfordring med at få kunderne til at se på de samlede ejeromkostninger. Og ikke kun elbilens markant højere indkøbspris.

Som Boosted dog også kunne fortælle i denne uge, er elbiler fortsat meget dyrere at reparere på, når først de går i stykker eller er involveret i trafikhed.

Mere efter annoncen

Samtidig står Ford over for betydelig usikkerhed på det amerikanske hjemmemarked. Præsident Donald Trump har stoppet alt statstøtte til elbiler og modsat sig statsstøtte til selve infrastrukturen.

Altså nye ladestandere.

En ændret politisk kurs i USA kan påvirke elbilsalget markant. Det kan føre til, at det amerikanske bilmarked udvikler sig i en helt anden retning end markederne i Europa og Kina.

Den usikkerhed gør langsigtet planlægning vanskelig for bilmærkerne.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet