Ford har bygget den sidste Focus ST nogensinde

Et billede delt på det sociale medie Reddit viser, hvordan den absolut sidste Ford Focus ST nogensinde ruller af samlebåndet. Produktionen stopper i november, og 3.500 ansatte på fabrikken i Saarlouis mister jobbet.

Annonce

En æra er slut.

Et nyt billede på det sociale medie Reddit viser, at den absolut sidste Ford Focus ST er blevet bygget. Produktionen af Focus stopper helt til november, og som en direkte konsekvens bliver 3.500 mand fyret på fabrikken i Saarlouis, Tyskland.

Ford har for længst besluttet at aflive Focus-modellen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker, selvom mærket for nylig har droppet den oprindelige plan om udelukkende at sælge elbiler i Europa.

Det er dog for sent at redde både Focus og fabrikken i Saarlouis, der, som Boosted også kunne fortælle, skal overtages af en helt anden gigant.

Ordrebøgerne for europæiske bestillinger af Focus ST lukkede allerede i maj måned i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fords kovending på elbiler kom for sent

Den oprindelige beslutning om at stoppe produktionen af Focus blev truffet, da Ford planlagde at omlægge hele deres europæiske modelprogram til udelukkende at bestå af elbiler.

Den plan er siden blevet skrottet på grund af en svigtende efterspørgsel på elbiler.

Men selvom Ford nu alligevel vil fortsætte med at producere biler med forbrændingsmotorer, er beslutningen om at lukke for Focus-produktionen endegyldig.

Læs videre efter annoncerne

Den sidste bil forventes at rulle af samlebåndet i november.

3.500 ansatte mister jobbet i Saarlouis

Nedlukningen af produktionen får enorme konsekvenser for de ansatte på fabrikken i Saarlouis.

Den tyske fagforening IG Metall har for nylig indgået en aftale med Ford om nedskæringer.

Aftalen betyder, at 3.500 ud af de nuværende 4.500 medarbejdere vil miste deres job.

Mere efter annoncen

Kun 1.000 ansatte vil forblive på fabrikken, som Ford har lovet at holde åben frem til 2032.

Det er dog endnu uvist, hvad de resterende medarbejdere skal lave, da Ford samtidig forsøger at sælge hele fabriksanlægget.

Krisen hos Ford i Tyskland er omfattende. Som Boosted for nylig kunne fortælle, er det ikke kun Saarlouis-fabrikken, der er ramt.

Ford har netop annonceret, at de fyrer yderligere 1.000 ansatte på deres elbil-fabrik i Köln, ligeledes på grund af et kollapset salg.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler