Annonce:

Ford fyrer yderligere 800 ansatte på grund af elbiler

Ford skal skære ned. Det koster nu yderligere 800 ansatte i Europa jobbet. Denne gang i England. Samtidig får 3.200 andre samme besked.

Annonce:

Ford fyrer nu 800 ansatte i England som led i en større omstrukturering af personvognsforretningen i Europa.

Det sker som en del af en strategi, hvor virksomheden forsøger at tilpasse sig ændrede markedsforhold. De britiske nedskæringer vil finde sted over de næste tre år og indgår i en samlet plan om at reducere omkring 4.000 stillinger på tværs af Europa inden 2027.

England og Tyskland rammes hårdest af nedskæringerne, som hovedsageligt vil påvirke administrative stillinger og roller inden for produktudvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Produktionen på Fords fabrikker i Dagenham og Halewood, samt logistikcentret i Southampton, vil dog ikke blive berørt, oplyser virksomheden.

Det skriver The Sun.

LÆS OGSÅ: Helt ny Tesla mistede lakken efter første vask

Ifølge Ford er målet med nedskæringerne at skabe en mere effektiv og bæredygtig forretning i Europa.

En talsmand udtalte, at beslutningen er drevet af en efterspørgsel der er meget lavere end forventet på nye elbiler.


Det betyder blandt andet, at produktionsplanen for modellerne Explorer og Capri justeres. På fabrikken i Köln har de ansatte allerede fået at vide, at der i perioder frem til jul ikke er arbejde nok til dem. De skal derfor holde fri en uge ad gangen på skift.

– Det er nødvendigt at træffe svære, men afgørende beslutninger for at sikre Fords konkurrenceevne i Europa, siger Dave Johnston, der er Fords europæiske vicepræsident for transformation og partnerskaber.

Lisa Brankin, administrerende direktør for Ford i Storbritannien, siger, at beslutningen er vanskelig, men nødvendig.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Det er aldrig en nyhed, nogen ønsker at give videre. Og jeg er bevidst om, at det vil få en betydelig indvirkning på vores medarbejdere. Vi vil dog arbejde for at gennemføre processen gennem frivillige aftrædelser.

Ford understreger, at omstruktureringen er nødvendig for at forberede virksomheden på fremtidige udfordringer og tilpasse sig de skiftende krav fra markedet.

Et andet sted i den europæiske bilindustri er frivillige fratrædelser og tidlig pensionering dog ikke nok. Faktisk mener Volkswagens administerende direktør, at hele fabrikslukninger er nødvendig, hvis han også skal have et job fremover. Han udelukker heller ikke fyringer.

Responsiv Iframe

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også