Ford Focus skal dø – hele fabrikken lukker i 2025

Ford Focus har været i produktion siden 1998. Men nu er det forbi. Til november slukkes samlebåndet, og fabrikken lukker helt ned.

Annonce

Produktionen af Ford Focus, der har været i gang siden 1998, stoppes i 2025. Meldingen er, at der ikke er en arvtager.

Dermed skal der efter november ikke længere bygges biler i den tyske by Saarlouis. Over for Boosted har Ford i Danmark tidligere forsøgt at benægte historien.

Siden det første gang blev luftet, at Ford forsvinder fra Saarlouis, er det dog kommet frem, at bilmærket har solgt fabrikken og faciliteterne til en anden gigant. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beslutningen om at trække Focus ud af modelprogrammet betyder, at Ford fra november ikke har almindelige personbiler i sit europæiske modelprogram.

Finn Thomasen, Ford Europas kommunikationschef, oplyser i en e-mail til Motor1, at der ikke er planer om en direkte efterfølger til Focus.

Hele fabrikken lukker fordi der ikke er en efterfølger

Mærket kan stadig bestille fabriksny Ford Focus. Men det er sandsynligt, at ordrebøgerne snart bliver lukket. Herefter må kunderne tage til takke med lagerbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ford Focus har haft en betydelig rolle siden introduktionen af første generation i 1998, hvor den erstattede Escort. Men de senere år har det været småt med succes.

Herhjemme er der kommet lige så mange nye Focus på vejene som eksemplarer af SUV’en Ocean fra det konkursramte Fisker Inc. Nemlig 8 biler.

Med Forden forsvinder den sidste rest af hatchbacks med manuelle gear dog også. Allerede for år tilbage sagde mærket, at der ikke ville blive nogen ny RS-model.

Læs videre efter annoncerne

Ford begrunder beslutningen med, at det skal være slut med ‘kedelige biler’.

– Vi går ud af forretningen med kedelige biler og ind i forretningen med ikoniske køretøjer, siger Fords øverste direktør, Jim Farley.

Han erkender, at modeller som Fiesta og Mondeo havde en loyal kundebase, men at det ikke var noget, Ford kunne se på bundlinjen.

Nu vil amerikanerne, som i stor stil har overtaget den europæiske del af mærket efter en større fyringsrunde sidste år, i stedet satse på modeller som Bronco, Tremor, Raptor og Mustang.

Mere efter annoncen

Det selvom Mustang faktisk klarer sig så dårligt, at Ford sælger flere eksemplarer af den elektriske Mach-E end egentlige V8-motoriserede Mustanger.

Ford-salget i Europa faldt i 2024. Markedsandelen er også faldet. I Danmark solgte importøren, som Ford også har solgt fra, 7.599 biler. Det er blot 4,9 procent af markedet eller kun lige nok til at være med i top 10.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler