Ford dropper at bruge 41 milliarder på elbil-batterier

Ford skrotter nu en massiv aftale med LG Energy Solution. Ændrede politiske regler og faldende efterspørgsel på elbiler får mærket til at trække stikket.

Annonce

Ford dropper elbilbatterier for 41 milliarder kroner i en aftale med batteriproducenten LG.

Det amerikanske bilmærke har valgt at skrotte det store samarbejde grundet skiftende markedsforhold.

Det er i hvert fald den officielle udmelding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker kun få dage efter, at Ford også opgav en anden milliardaftale med sydkoreanske SK On.

Det skrottede samarbejde er offentliggjort af LG i børsmeddelelse til myndighederne i Sydkorea.

Den massive sum på 41 milliarder kroner svarer til cirka en tredjedel af LG’s samlede omsætning i hele 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ford har allerede meldt ud, at de skærer kraftigt i deres udrulning af elektriske modeller.

Det inkluderer blandt andet beslutningen om at lægge den elektriske F-150 Lightning i graven.

Aftalen med LG skulle ellers have sikret batterier til omkring en halv million elbiler om året. De mange batterier skulle primært have været brugt i køretøjer til det europæiske marked.

Læs videre efter annoncerne

LG forklarer i deres fondsbørs-meddelelse, at opsigelsen skyldes Fords beslutning om at indstille produktionen af visse elbilmodeller.

Det skyldes især nye politiske retningslinjer og ændrede prognoser for efterspørgslen.

Markedet for elbiler har da også ændret sig drastisk, efter Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus.

Salget i USA faldt voldsomt, da den føderale skatterabat på cirka 52.000 kroner blev fjernet ved udgangen af september måned.

Mere efter annoncen

Samtidig har Trump-administrationen lempet reglerne, når det kommer til brændstof-økonomi.

I den forbindelse har Fords øverste ledelse sagt, at de tidligere regler tvang både mærket selv og konkurrenterne til at bygge elbiler.

Ford-direktør Jim Farley forventer nu, at salget af elbiler i USA kan falde med helt op til 50 procent. På vores bredegrader er mærket også i problemer.

Et samarbejde med Volkswagen er så upopulært blandt bilisterne, at Ford nu vil have Renaults hjælp til at bygge endnu mindre elbiler.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder