Annonce:

Ford-ansatte vil strejke på grund af elbiler

På Fords fabrik i Köln ulmer en storstrejke. Dårligt salg af de nye elbiler Ford Explorer og Capri samt uenighed om 2.900 fyringer skaber krisestemning.

En omfattende strejke truer nu Fords fabrik i den tyske by Köln.

De ansatte har med et overvældende flertal stemt for en mulig arbejdsnedlæggelse.

Baggrunden er store uenigheder om fremtiden for produktionen af de nye elbilmodeller Ford Explorer og den ligeledes Volkswagen-baserede Capri.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Fabrikken i Köln er en af de mest afgørende for Fords produktion af biler i Europa. Alene den ene fabrik beskæftiger godt 11.500 mand, og de skal i stigende grad bygge elbiler.

Det giver bare flere problemer end egentlige løsninger og jobsikkerhed for de ansatte.

Netop salget af de nye elbiler har vist sig at være Ford helt store udfordring.

Tallene lyver ikke, når de viser, at efterspørgslen ikke har levet op til Fords forventninger. Det svigtende salg lægger da også et kæmpe pres på både bilmærkets økonomi og fremtidsplaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Som en konsekvens af de lavere salgstal har Ford allerede meldt ud, at der skal markante nedskæringer til. Et af de første steder, der skal slankes, er på fabrikken i Köln.

Ledelsen har meldt ud, at man går direkte efter 2.900 stillinger.

Situationen kompliceres yderligere af en eksisterende aftale, der sikrer de ansatte deres job. Den aftale forbyder i princippet Ford at afskedige medarbejdere på grund af mangel på ordre frem til 2032.

Ford elbiler på VW-teknik sælger ikke godt

Artiklen fortsætter efter videoen:

Yderligere et element skaber spændinger. Den amerikanske del af Ford-koncernen har mere end signaleret, at man ikke længere vil dække europæiske tab.

Faktisk er en aftale på det område allerede indgået. Ligesom Ford i september sidste år solgt sin danske forretning fra. Læs mere om det her.

Forhandlingerne mellem fagforeningen IG Metall, der repræsenterer de ansatte, og Fords ledelse er gået helt i hårdknude. Trods flere forsøg har parterne ikke kunnet nå til enighed om en løsning på de mange problemer.

Mere efter annoncen:

Det var på den baggrund, at IG Metall afholdt en urafstemning blandt sine medlemmer på fabrikken. Resultatet var ikke til at tage fejl af. Hele 93,5 procent af de medlemmer, der afgav deres stemme, stemte for at indlede en strejke.

Fagforeningen ser resultatet som en mere end klar besked fra de ansatte.

Mere efter disse links:

– Det er et klart budskab til forhandlerne på begge sider. Alt peger på en strejke, siger IG Metall i en erklæring, som den lokale avis Kölner Stadt-Anzeiger har bragt.

En strejke vil kunne få alvorlige konsekvenser for Ford. Produktionen af de nye og vigtige elbilmodeller vil, når de ansatte går hjem, blive stoppet totalt.

Det vil ikke kun forsinke leverancer til kunderne, men også koste Ford betydelige summer hver dag, strejken varer.

Mere efter annoncen:

IG Metall, strejkevarsel og Fords fremtid

Udsigten til en langvarig konflikt bekymrer både ansatte og ledelse. De kommende dage og uger vil vise, om parterne kan genoptage forhandlingerne og finde en kompromisløsning, der kan afværge den truende storstrejke. F

Fords fremtidige elbilstrategi i Europa kan hænge i en tynd tråd.

Ford har, ligesom mange andre etablerede bilproducenter, investeret massivt i den overgang til elbiler, som bilisterne bare ikke har bidt på.

Flere af konkurrenterne holder da også nærmest i kø for at fortælle, at de ikke længere kun satser på elbiler. Senest har Nissan smidt en investering på 3,8 milliarder kroner, der skulle bruges på en batterifabrik i Japan, i skraldespanden.

Mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også