Forbød bandeord i Formel 1 – chef genvalgt med 91% af stemmerne

Han forbød kørerne at kritisere ham, at bruge bandeord og tale om politik. Nu er FIA-præsident Mohammed Ben Sulayem blevet genvalgt.

Annonce

Mohammed Ben Sulayem skal i yderligere 4 år stå i spidsen for den internationale motorsportorganisation.

Den 64-årige mand fra Dubai blev genvalgt med en nærmest diktatorisk stor andel af stemmeprocenten på hele 91,5 procent.

Det skriver BBC.

Mohammed Ben Sulayem er manden bag en kontroversiel regel, der siden 2023-sæsonen har forbudt samtlige Formel 1-kørere og andre i FIA-regulerede motorsportsklasser at bande offentligt.

Annonce

Det vil sige over teamradioen.

Kørerne har heller ikke måtte udtale sig om politik eller kritisere FIA-ansatte lige siden. Sker det alligevel, vanker der enorme bøder.

Senest har Williams-køreren Carlos Sainz fået en bøde på 10.000 britiske pund, fordi han kom 5 sekunder for sent til afspilningen af nationalsangen i forbindelse med grand prixet i Abu Dhabi.

Sainz fik dog sat bøden ned fra de oprindelige 67.000 pund, fordi han med en læge-erklæring kunne dokumentere, at han havde været til behandling for maveproblemer umiddelbart inden.

I dag står Williams-køreren umiddelbart til endnu en bøde, fordi han har kaldt den første bøde for absurd. Den slags er nemlig kritik af FIA-ansattes beslutninger.

Og det er ulovligt under det nuværende regelsæt i FIA-regi.

Genvalget af Mohammed Ben Sulayem betyder, at han sidder på sin post indtil 2030. Det får han umiddelbart ikke penge for. Men FIA dækker alle hans udgifter i forbindelse med præsident-hvervet.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce