Folk skyder mod Tesla-forhandlere: 41-årig mand anholdt

Rasende folk er nu begyndt at skyde mod Tesla-forhandlere. I denne uge er en 41-årig mand anholdt for at smide en molotovcocktail mod bilerne.

Annonce

Bl.a. nogle grupper af mennesker vokser hadet til Tesla. I USA er det kommet så vidt, at der bliver skudt mod forhandlere. Nu er en mand anholdt.

Politiet i Oregon har desuden anholdt og sigtet Adam Matthew Lansky for brandstiftelse. Ordensmagten mener nemlig, at Lansky smed mindst én molotovcocktail mod en Tesla-forretning i byen Salem tilbage i januar.

Attentatet skete samme dag som Donald Trump igen blev præsident i USA, nemlig den 20. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Carscoops.

Omkring en måned senere måtte politiet i Salem igen rykke ud til den selvsamme Tesla-forretning, fordi der var blevet skudt mod bygningen. Også dette angreb forbinder ordensmagten med Adam Matthew Lansky.

Også i Europa er der angreb rettet mod Tesla

Helt konkret er det billeder fra overvågningskameraer i området, som politiet mener viser Adam Matthew Lansky skyde mod Tesla-forretningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han blev anholdt den 4. marts og sidder nu varetægtsfængslet. Den skydegale amerikaner er dog ikke den eneste, som politiet har i kikkerten.

I forbindelse med angrebene på Tesla i Oregon er en anden mand i Massachusetts blevet sigtet for at sætte klistermærker på flere Tesla-modeller.

Klistermærkerne viser Elon Musk i færd med at udføre det, der af nogle opfattes som en nazistisk hilsen. Klistermærke-manden mener dog ikke, han har gjort noget forkert.

Tværtimod forsvarer han sig over for politiet med, at han ‘bare’ har brugt sin grundlovssikrede ret til ytringsfrihed.

Også på vores breddegrader er der rapporteret om angreb på Tesla-ejendomme. Allerede før Donald Trump blev præsident igen, forsøgte en gruppe aktivister at sætte ild til Teslas fabrik i udkanten af Berlin.

Men også i Frankrig, Sverige og England er der melding om angreb rettet mod Tesla. Det er dog ikke alle de vrede typer, som ved, hvordan en Tesla ser ud. Læs mere om det her.


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet