Folk skal have lov til at køre benzinbiler, siger Elon Musk

Elon Musk har intet imod, at folk spiser bøffer og stadig kører rundt i benzinbiler, siger han i et nyt interview. Det skal de have lov til, lød det.

Annonce

Det var ikke uden visse tekniske problemer, at Tesla-direktør Elon Musk og den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, forleden talte live sammen på det sociale medie X.

Faktisk måtte samtalen mellem de to afbrydes. Men noget kom der da ud af snakken. Blandt andet fik Elon Musk sagt, at han intet har imod folk i benzin- og dieselbiler.

– Selvfølgelig er det mit synspunkt, at vi over tid vil omstille os til en bæredygtig energiøkonomi, fordi man til sidst løber tør for olie og gas. Det er ikke uendeligt, og der er en vis risiko, lød det fra Tesla-direktøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er ikke det samme som, at folk hverken i morgen eller om et år nødvendigvis skal spise græs og tvinges over i elbiler, kom det kort efter.

LÆS OGSÅ: Så meget koster det at køre 100 kilometer i en elbil

– Folk kan stadig få en bøf, og de kan stadig køre gasbiler, og det er okay. Jeg synes ikke, vi skal bagvaske folk for det, men jeg synes, at vi generelt skal læne os i retning af bæredygtighed. Og jeg tror faktisk, at solenergi vil være størstedelen af Jordens energiproduktion i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under coronapandemien var Elon Musk heller ikke fortaler for at lukke olieproduktionen ned. Tværtimod talte verdens rigeste for, at produktionen skulle skrues op for at holde julene i gang.

Musk mener da også, at han bliver fremstillet som noget, han ikke er. I hvert fald har direktøren svært ved at genkende sig selv i det offentlige billede af ham.

– Folk maler mig som en højreorienteret. Men jeg er en moderat demokrat, der støttede Obama. Men nu ser jeg den retning, dette land går, og det er derfor, jeg støtter dig, sagde han til Donald Trump.

De to mænd kunne omvendt heller ikke lade være med at rose hinanden. Og faktisk vil Trump. som det ser ud lige nu, gerne have Musk med i en kommission, der skal se på, hvordan USA nedbringer de offentlige udgifter. Bl.a. fordi præsident-kandidaten mener, at Musk er dygtigt til ‘bare at fyre folk.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet