Kabeltyveri er udbredt i flere lande. Det er især gået udover Tesla og mærkets egne ladestandere, men nu svarer Elon Musk og Co. igen mod tyvene.
Tesla reagerer på det stigende problem med ødelagte ladekabler og tyverier ved at implementere forskellige strategier.
Ladekabler er eftertragtede på grund af det høje indhold af kobber, hvilket har ført til en stigning i tyverier fra ladestationer.
Det skriver Associated Press.
Tesla, som har et af de største ladenetværk globalt, er ikke undtaget fra denne problematik. Virksomheden har iværksat flere tiltag for at mindske antallet af tyverier og afprøver forskellige løsninger.
En af disse metoder er at dække ladekablerne med et metalnet, som gør det vanskeligere at skære dem over.
Desuden er de samme ladekabler behandlet med et lag af blæk under tryk. Hvis nogen forsøger at skære i ladekablerne, vil de blive sprøjtet med blåt blæk, som forventes at være vanskeligt at fjerne.
Chefen for Teslas netværk af ladestandere, Supercharger, Max de Zegher, er også pænt træt af kabeltyverierne. Men blækforsøget er bare én af de ting, Tesla prøver af.
– Det er bare noget af det, vi prøver af. Kablerne er også indgraveret med teksten ‘Property of Tesla’, så genbrugsvirksomheder forstår, at de ikke skal acceptere dem og i stedet give os besked.
– Dette er en skalerbar og omkostningseffektiv løsning, der ikke påvirker hverken driften eller kundeoplevelsen, skriver de Zegher på det sociale medie X.
Problemet med tyveri af kobberkabler er ikke nyt. Flere norske virksomheder har oplevet dette i de seneste år.
Ifølge NRK blev der alene sidste år anmeldt 20 tyverier eller forsøg på tyveri. Med en kobberpris på 51 danske kroner per kilo i 2024 er der mange penge at tjene på metallet.
De norske medier meddeler, at det særligt er i det østlige Norge, at ladekablerne og kobbert i dem forsvinder. NRK skriver, at der i hvert fald er stjålet kobber for 200.000 norske kroner.
Det er lidt mindre end 130.000 danske kroner.
Også i Danmark er ladestander blevet udsat for hærværk.
Boosted har gentagne gange skrevet om, hvordan ladeparker rundt omkring i landet er blevet ramt af den form hærværk. Læs mere om det her.
Læs flere artikler efter annoncerne: