Annonce:

Første dansker ude af Le Mans – “Jeg er knust”

Michelle Gatting må opgive sin syvende deltagelse i Le Mans 2025. Racerkøreren, der kører for Iron Dames er ude efter et uheld, der gav to brud i foden.

Michelle Gatting bliver den første dansker, der må trække sig fra Le Mans 2025. En alvorlig skade i foden tvinger den danske racerkører, der kører for Iron Dames-holdet, til at opgive sin deltagelse.

Det skriver Gatting selv i et opslag på Facebook.

Det prestigefyldte løb køres fra lørdag til søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Uheldet skete under en testkørsel søndag. Her fik Gatting to brud i højre fod. Skaden opstod i forbindelse med et pitstop, en procedure hun har udført utallige gange før i sin karriere.

Dermed misser hun muligheden for at køre det berømte langdistanceløb for syvende gang. Sidste år sluttede Michelle Gatting og Iron Dames som nummer fem i LMGT3-klassen.

Hun har selv beskrevet situationen på sine sociale medier. “Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte,” indleder hun sit opslag.

– Jeg er knust, for Le Mans står mit hjerte meget nært, skriver hun videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Iron Dames reagerer hurtigt på Gattings exit

Holdet bag Michelle Gatting, Iron Dames, har reageret prompte på den ærgerlige nyhed. De har udsendt en meddelelse på det sociale medie X, hvor de udtrykker deres fulde støtte.

– Det er virkelig ærgerligt for Michelle og hele holdet, skriver de blandt andet.

– Men hun er fortrøstningsfuld og er fuldt fokuseret på at komme sig med den fulde støtte fra alle.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Holdet har allerede fundet en erstatning for den uheldige dansker.

Det bliver Sarah Bovy, som overtager sædet i bilen. Hun skal køre sammen med de to øvrige kørere, Rahel Frey og Célia Martin.

Smerten ved uheldet var ifølge racerkøreren selv intens.

Mere efter annoncen:

– Smerten i det øjeblik var det værste, jeg nogensinde har følt, og jeg vidste med det samme, at det var enden på mit Le Mans-eventyr i år, forklarer hun.

Fast besluttet på comeback trods skuffelse

For Michelle Gatting er Le Mans mere end bare et løb. Hun har tatoveret navnet på sin arm for at minde sig selv om rejsen dertil første gang tilbage i 2019.

Mere efter disse links:

Trods den store skuffelse ser hun allerede fremad. Hun følte sig ellers klar og lettere end nogensinde før inden årets løb.

– Jeg er motiveret og fast besluttet på at komme tilbage endnu stærkere, fastslår hun.

Lige nu er der dog kun fokus på at komme sig helt over skaden.

Mere efter annoncen:

– Tak til alle for støtten i det meget svære øjeblik i min karriere,” afslutter Michelle Gatting sit opslag.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også