En ny undersøgelse fra Strategy& spår, at elbiler først i 2030 kan matche benzinbiler på optankningstid. Til den tid kan man lade 400 km på 10 minutter. Måske.
Først i 2030 vil elbiler for alvor kunne true og måle sig med traditionelle benzin- og dieselbiler på et af de allervigtigste punkter: nemlig hvor lang tid det tager at lade op/tanke.
En ny stor undersøgelse forudser dog, at kløften mellem de to biltyper snart er lukket. Altså måske.
Det er konsulentfirmaet PwC’s datterselskab, Strategy&, der står bag den nye analyse af, hvad fremtidens elbiler har at byde på.
Det skriver t-Oline.
Selvom opladningstiderne allerede er faldet markant, vil der ifølge undersøgelsen ske et teknologisk kvantespring frem mod 2030.
Her forudser folkene bag undersøgelsen, at det vil være muligt at lade en elbil med op til 400 kilometers rækkevidde på bare ti minutter.
Og selvom det er meget langt fra at være lige så hurtigt, som man kan tanke en ganske almindelig diesel eller benzinbil
Totalomkostninger på niveau med benzinbiler
Det er ikke kun på ladehastighed, at elbilerne haler ind. Også økonomisk vil de blive fuldt konkurrencedygtige.
Ifølge undersøgelsen har mange elbiler allerede i dag samlede ejeromkostninger (TCO), der kan sammenlignes med benzinbilernes.
I 2030 forventes de at have nået det samme økonomiske niveau på tværs af alle bilklasser.
– Kløften mellem elbiler og forbrændingsmotorer bliver mindre, siger Jörn Neuhausen, der er senior director hos Strategy& i Tyskland.
Analysen spår desuden, at det globale marked for drivlinjer til elbiler alene vil være mere end fordoblet frem mod 2030, så det er mindst 4.700 milliarder euro svarende til 35 milliarder kroner værd.
Kina trækker fra Europa og USA
Selvom teknologien udvikler sig med hastige skridt, advarer undersøgelsen om, at Europa er i fare for at sakke bagud.
Tempoet i den grønne omstilling varierer markant fra region til region, og Kina har taget en solid føring.
I første kvartal af 2025 udgjorde elbiler 26 procent af nybilsalget i Kina. Til sammenligning var andelen kun 15 procent i Europa og otte procent i USA.
Kinas forspring er endnu tydeligere i de absolutte salgstal. I 2024 blev der solgt 6,7 millioner elbiler i Kina. Det er mere end tre gange så mange som i Europa (2,0 mio.) og fem gange så mange som i USA (1,2 mio.).
Selvom danske bilkøbere har taget elbilerne til sig, kan den udvikling bremse hårdt op allerede ved årskiftet.
Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, skaber den danske regerings manglende afklaring om på spørgsmålet på afgiftsområdet nemlig uro hos både bilforhandlerne og deres kunder.
Lige nu tyder det da også mest på, at den stigning i elbilernes pris, der skyldes den rene registreringsafgift, bliver til noget allerede 1. januar 2026.


