Før totalt forbud – USA sortlister kinesisk bilfirma

USA lægger op til helt at forbyde biler fra Kina senest i 2030. Allerede nu har forsvarsministeriet i Pentagon sortlistet batterigiganten CATL. Det er en fejl, siger kineserne.

Annonce

USA’s forsvarsministerium har sortlistet den kinesiske batteriproducent CATL, der er verdens største leverandør af batterier til elbiler. CATL, der har en markedsandel på 38 procent, er blevet føjet til Pentagons liste over virksomheder, der angiveligt samarbejder med Kinas militær.

Nyheden fik øjeblikkeligt CATLs aktier til at falde på aktiemarkedet. Det skriver Financial Times.

– Det er en fejl, lyder det fra CATL til Financial Times som reaktion på beslutningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover CATL er også den kinesiske sociale mediegigant Tencent blevet føjet til listen. Begge virksomheder oplevede fald i deres aktiekurser efter offentliggørelsen.

CATL leverer batterier til en lang række elbilproducenter, herunder Tesla og Volvo Cars.

Pentagon begrunder sortlistningen med, at den skal belyse Kinas strategi om at integrere militære og civile aktiviteter. Listen identificerer virksomheder, der fremstår som civile enheder, men som ifølge USA’s forsvarsministerium har forbindelser til det kinesiske militær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både CATL og Tencent afviser beskyldningerne.

– CATL er ikke involveret i militærrelaterede aktiviteter,” udtaler batterifirmaet ifølge Financial Times.

– Vi er åbne for en ansvarlig dialog om vores forretningsaktiviteter og tager spørgsmål om vores drift alvorligt.

Læs videre efter annoncerne

I første omgang har sortlistningen ingen juridiske eller økonomiske konsekvenser for CATL og de andre virksomheder.

Men det forventes at gøre det vanskeligere for dem at operere i USA.

Udover CATL og Tencent er også halvlederproducenten Changxin Memory Technologies, droneproducenten Autel Robotics og IT-udstyrsproducenten Quectel Wireless blevet føjet til listen.

Fra næste år vil Pentagon ikke længere have lov til at købe varer eller tjenester fra virksomheder, der er på sortlisten, eller hvor disse virksomheder indgår i forsyningskæden.

Mere efter annoncen

Kampen om elbiler og især de kinesiske af slagsen i USA er formentlig kun lige begyndt. Den snart forhenværende Biden-regering lægger op til, at der ikke må være kinesisk software i nye biler fra 2027. Og i 2030 skal kinesiske biler være helt forbudt i landet. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler