Flere bilmærker tilbyder ansatte penge for at sige op

Sig op frivilligt og få penge for det. Sådan siger bilkoncernen Stellantis øjeblikket til en række af sine ansatte.

Annonce

Verdens fjerdestørste bilkoncern, Stellantis, tilbyder i disse dage deres fastansatte medarbejdere på fabrikkerne penge for at sige op.

Nyheden kommer mindre end en uge efter, at direktør Carlos Tavares helt offentligt truede med at lukke de af koncernens bilmærker, som ikke tjener penge, ned.

Det har fået omverdenen til at spekulere i, hvilket bilmærke der ryger først. Flere mener dog at vide, at sker der noget, står et mærke som Lancia først for. Andre mener, at Maserati kan blive solgt fra. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbage på Stellantis’ fabrikker i USA er det ikke første gang, at der bliver lagt op til de såkaldte ‘frivillige fratrædelsesordninger’. Det samme skete i november sidste år, hvor antallet af stillinger skulle barberes ned med 6.400.

LÆS OGSÅ: Dansk bilmærke laver sit første overskud siden 2018

Det er Automotive News, der skriver, at Stellantis-ledelsen har sendt en ny mail ud 30. juli med et nyt tilbud om frivillige fratrædelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er uklart, præcis hvor mange ansatte Stellantis vil af med. Men koncernen er angiveligt klar med et mere specifikt tilbud til de ansatte, der vil sige op frivilligt, senere i august.

Stellantis er ikke de eneste, der vil betale sine ansatte for at forlade deres stillinger. Efter mere end en måneds konflikt med fagforeninger om løn- og ansættelsesvilkår kom Ford i november med et lignende tilbud. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet