Fisker Ocean er blevet kåret som årets værste bil

Det er nok meget godt, at Fisker Inc. kørte ind i en konkurs. I hvert fald når man ser på titlen som Ocean-modellen netop har fået som årets værste bil.

Annonce

Fisker Ocean er blevet kåret som årets værste bil af den amerikanske forbrugerorganisation Consumer Reports.

Denne titel kommer efter en række problemer for elbilen, der startede allerede ved de første test i efteråret 2023.

Dengang blev Ocean kritiseret for at være ufærdig og præget af softwareproblemer. Teknologianmelder Marques Brownlee beskrev den som “den værste, jeg nogensinde har testet”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemerne fortsatte, da kunderne modtog deres biler. Der var meldinger om fejlbehæftede nøgler og skærme, der frøs.

Fisker kæmpede med at løse problemerne, men i begyndelsen af sommeren 2024 måtte virksomheden indgive en konkursbegæring.

Nu har Consumer Reports sat et sidste søm i kisten ved at kåre Ocean til årets værste bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Den er slet ikke dårligt at køre i. Men jeg har ondt af alle de mennesker, der har købt bilen, som nu ikke er noget værd og ikke kan repareres, siger Jennifer Stockburger fra Consumer Reports.

Jurymedlem Joe Veselak var ikke i tvivl om, at Ocean fortjente den lidet flatterende titel.

– Alt føltes bare meget skørt, siger han om sin oplevelse med bilen, hvor hverken radio eller klimaanlæg fungerede.

LÆS OGSÅ: Konkurs med 100 millioner i gæld – ladeoperatør genopstår

Maddie McCarty, et andet jurymedlem, kritiserede bilens interiør for at virke billigt. Hun var heller ikke imponeret af infotainmentsystemet, som hun fandt vanskeligt at bruge. “De lovede en masse opdateringer, som aldrig kom,” siger hun.

Kåringen som årets værste bil markerer et trist punktum for Fisker Ocean, der startede med store ambitioner, men endte som en fiasko.


Herhjemme er Fisker for længst gået konkurs. Mærket lukkede ned og efterlod sig det lejede hovedsæde i Taastrup. Boosted har tidligere bragt billeder fra stedet. Find den artikel og mange andre spændende sager på Boosted.dk – hver dag.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet