Fisker får lov til at sælge 3.000 biler til skrotpris

Fisker Inc. kører på randen af konkurs, men har nu fået en dommers ord for, at man kan sælge 3.200 biler på én gang. Nogle af dem til noget nær skrotpris.

Annonce

Fisker Inc. kører på randen af konkurs. Men nu har bilmærket fået lov til at opfylde den aftale, der tidligere på måneden blev indgået med det amerikanske leasingsselskab American Lease.

Aftalen indbringer Fisker Inc., der søgte konkursbeskyttelse i juni måned, 46,25 millioner dollars svarende til 313 millioner kroner.

Det skriver SFGate.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Penge, som kreditorer med mere end 160 krav mod bilmærket, skal slås om at få del i. Mindst én kreditor har dog fået sine penge igen. Det skete umiddelbart før, Fiskers datterselskab i Sverige gik konkurs.

LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen er færdig hos Haas, skriver medie

Kreditoren beordrede efter sigende Fisker-toppen til at tømme Fisker AB for penge bare 10 dage før konkursen. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De 3.231 biler, Fisker nu har fået grønt lys til at sælge, står allesammen i Nordamerika. Det vil sige i USA eller Canada. Bilerne er allerede blevet opgjort efter stand og herefter opdelt i tre kategorier.

De biler, der er i såkaldt god stand, vil American Lease, der lever af at lease biler ud til kørselstjenester som Lyft og Uber, betale 112.000 kroner for. Biler med skader betales der lige knap 22.000 kroner for, og biler, der er værre end det, går for 17.000 kroner.

I første omgang leverer Fisker 1.500 af bilerne. Det får man 136 millioner kroner for. Det er dog ikke alle pengene, kreditorerne får lov at slås om. Nogle af midlerne skal gå til at aflønne de af Fiskers sidste ansatte, som stadig arbejder med software-udvikling.

Læs videre efter annoncerne

De software-opdateringer er dog primært rettet mod biler, som nu går til American Lease. Det er langt fra sikkert, at private Fisker-ejere nogensinde vil få opdateret deres biler igen.

Hvor pengene for de sidste biler skal sendes hen, og hvem de går til, er usikkert. Fiskers største kreditor er kapitalfonden Heights Capital Management. Her mener man at have over 3,2 milliarder kroner til gode.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder