Fik Danmarks største fartbøde – kører Lamborghini igen

Shakhwan Hamah Ameen, der er bosat i den norske by Stavanger, mener stadig, at han er uretfærdigt dømt for vanvidskørsel. Nu har han købt sig en ny Lamborghini.

Annonce

Det er mere end et år siden, at staten solgte Shakhwan Hamah Ameens Lamborghini Huracan Spyder, efter at han blev taget for vanvidskørsel med 228 km/t.

Men nu kører manden, der er bosat i den norske by Stavanger, i en Lamborghini igen. Faktisk i en bil, der er mangen til den, som politiet tog fra ham i oktober 2021.

Det skriver Nordjyske.

Shakhwan Hamah Ameen mener stadig, at det er uretfærdigt, at den danske stat endte med at konfiskere bilen, idømme ham 20 dages fængsel og et indrejseforbud i seks år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faktisk sagde han til netop Nordjyske, at han mener, at ‘Danmark har stjålet bilen’. Det er dog sikkert og vist, at både byretten og senere landsretten sagde god for konfiskationen.

Da Ameen blev taget for vanvidskørsel på Hirtshalsmotorvejen i oktober 2021, havde han netop hentet og betalt for bilen i Tyskland. Han endte senere med at bruge endnu en formue på advokathjælp og retssagen i Danmark.

Efter dommen købte han sig en Porsche, men nu sidder han altså igen bag rattet af en Lamborghini. Bilen beholder han dog ikke selv.

Ameen, der er bilforhandler, har planer om at sælge den videre. Præcis som det faktisk skete for den første Huracan Spyder, han måtte aflevere til først politiet, siden den danske stat. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Irakeren med adresse i Norge er i øvrigt langt fra den eneste udlænding, der er kommet fra Danmark uden sin bil.

Før Lamborghinien røg, måtte en tysk mand aflevere nøglerne til sin Audi S7, som han blæste gennem det syd- og sønderjyske med alt for meget fart på.

Tilbage i august mente Syd- og sønderjyllands Politi, at man havde målt manden til 215 km/t, og så foregik resten af turen altså på gåben eller med det offentlige.

Læs videre efter annoncerne

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder