Ferrari tjener 2,2 milliarder kr. ekstra på 1% flere biler

Salget af Purosangue og dyre specialmodeller som 12Cilindri sender milliarder i Ferraris kasse, mens ordrebøgerne nu er fyldt helt frem til 2027.

Annonce

Ferrari har øget omsætningen med milliarder af kroner i årets første halvdel. Det sker, selvom antallet af solgte biler kun er steget minimalt.

En stærk efterspørgsel på modeller som Purosangue og den nye 12Cilindri er en stor del af forklaringen.

De nye tal fremgår af Ferraris officielle halvårsregnskab og en analyse fra SSO Report.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilproducenten fra Maranello har i første halvdel af 2025 opnået en omsætning på cirka 27 milliarder danske kroner.

Det er en stigning på ni procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Den øgede omsætning er hentet hjem på baggrund af 7.087 solgte biler globalt. Det er kun en stigning på en enkelt procent i forhold til året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet før skat landede på cirka 6,2 milliarder kroner. Også det er en fremgang på ni procent.

Det frie cash flow, som viser virksomhedens likviditet, blev næsten fordoblet til 6,4 milliarder kroner. Årsagen er især en øget fortjeneste på specialmodeller som SF90XX og den nye 12Cilindri.

Prisstigninger og ordrebøger fyldt til 2027

Væksten er drevet af modeller som Purosangue, Roma Spider og 296 GTS. Samtidig er produktionen af modeller som SF90 Spider og Daytona SP3 ved at blive afsluttet.

Ferrari har hævet priserne med op til 10 procent på nye biler som 12Cilindri og den kommende F80. Det har været muligt på grund af mærkets position i luksussegmentet.

Bilproducenten har formået at fastholde en stabil og eksklusiv kundebase trods prisstigningerne.

Efterspørgslen på bilerne er så markant, at ordrebøgerne nu er fyldt frem til 2027.


Ferrari har investeret cirka 2,3 milliarder kroner i produktudvikling i år. Samtidig er lige knap 5 milliarder kroner sendt tilbage til aktionærerne gennem udbytte og aktietilbagekøb.

Fremtiden er elektrisk og uden for Kina

I oktober afslører mærket sin første elbil, der forventes at få navnet Ferrari Elettrica. Den nye elbil skal supplere det nuværende udvalg af hybridbiler.

De elektrificerede modeller udgør allerede 47 procent af de samlede leverancer i årets første halvdel.

Ferrari har også varslet, at man vil gå ind i sejlsport under navnet Ferrari Hypersail.

Mere efter annoncen

Men det, der i bund og grund er et bilmærke, har ikke justeret sin prognose for hele året. Det er usædvanligt, da Ferrari ofte har opjusteret forventningerne i løbet af året.

En bevidst strategi fra italianernes side har været og er at holde salget i Kina på et lavt niveau. I 2025 vil Kina kun stå for fem procent af alt, hvad Ferrari leverede af gadebiler.

Mærket har i stedet sendt flere biler til Nordamerika og resten af Asien.

Det er dog ikke alt, der vokser ind i himlen. Heller ikke den over Ferraris fabrik i Maranello. Som Boosted i denne uge kunne fortælle, benægter mærkets topchef en helt central historie, om at flere elbiler er på vej.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet