Ferrari SC40 skal kun bygges i ét eneste eksemplar

Ferrari har løftet sløret for den nye SC40. En unik, specialbygget superbil inspireret af den legendariske F40. Den bliver kun bygget i ét eneste eksemplar.

Annonce

Ferrari har netop afsæøret en helt ny og ekstremt eksklusiv superbil, SC40.

Bilen, der er inspireret af den ikoniske F40 fra 80’erne, er en såkaldt “one-off” og vil kun blive bygget i ét eneste, unikt eksemplar til en hemmelig kunde.

Det skriver Ferrari i en pressemeddelelse.

Annonce

Den nye SC40 er en del af Ferraris eftertragtede SP-serie (Special Projects).

Her får mærkets allerrigeste og mest loyale kunder mulighed for at bestille helt unikke biler, der er bygget efter deres helt personlige ønsker.

En moderne hyldest til F40

Den nye SC40 er en moderne hyldest til en af Ferraris mest legendariske modeller nogensinde, F40.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Designet indeholder en række klare referencer til den historiske forgænger.

Det gælder især de markante luftindtag på siden af bilen og de ekstra ventilationsåbninger over baghjulene.

Bagenden er ligeledes ét stort dækken, der kan åbnes for at afsløre motoren. Selve dækkenet er lavet af en særlig carbon-Kevlar-blanding, præcis som på den originale F40.

Bygget på en 296 GTB med V6-hybrid

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Selvom designet er inspireret af fortiden, er teknikken topmoderne.

Under det unikke karrosseri gemmer SC40 på teknikken fra den nuværende 296 GTB.

Det betyder, at motoren er en 2,9-liters V6-hybridmotor med to turboladere.


Den samlede ydelse er ikke officielt bekræftet, men den forventes at ligge på niveau med 296 GTB’s 830 hestekræfter.

Interiøret er ligeledes hentet fra 296 GTB, dog med unikke detaljer som røde sæder og fortsat brug af den specielle carbon-Kevlar.

Hvem er den mystiske ejer?

Navnet “SC40” er et mysterium. SP-modellerne plejer at have “SP” i navnet.

Ferrari oplyser, at det er ejeren selv, der har bestemt navnet. “SC” kunne derfor være ejerens initialer.

Mere efter annoncen

Prisen for den unikke bil er naturligvis også hemmelig. Men den slags “one-off” modeller koster typisk et trecifret millionbeløb.

Afsløringen af SC40 kommer få dage efter, at Ferrari annoncerede en vild plan om at lancere hele 20 nye bilmodeller i perioden fra 2026 til 2030. D

Noget så nyt SC40 tæller dog næppe med i det regnskab, da den er en unik bestillingsopgave.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?