Ferrari bekræfter: Danske Alba er klar i 2026

Som den første dansker nogensinde har Alba Hurup Larsen fået en F1 Academy-kontrakt med Ferrari. Chefen for programmet bekræfter, at danskeren er klar.

Annonce

Ferrari bekræfter nu den danske racerkører Alba Hurup Larsens deltagelse i den kommende sæson af F1 Academy.

Den italienske Formel 1-gigant satser trods de manglende podieplaceringer i år benhårdt på danskeren.

Det fortæller af Marc Gené, der er chef for Ferraris kørerakademi, til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alba Hurup Larsen har netop afsluttet sin første sæson i F1 Academy som nummer syv. Med sine bare 16 år var hun seriens yngste køre nogensinde.

Talent og dedikation bag satsningen

Marc Gené peger på Alba Hurup Larsens talent og dedikation som de primære årsager til Ferraris satsning.

Gené bemærkede, at hun ikke fik en podieplacering i år. Hurup Larsen var dog “meget, meget hurtig i sæsonfinalen i Las Vegas”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Med det samme kunne vi se, at hun var en meget ung og meget dedikeret kører med et rigtig godt team omkring sig, siger Marc Gené til det danske medie.

Alba Hurup Larsen konkurrerede primært mod rivaler, der der er hele fem år ældre og dermed meget mere erfarne ud i racerbiler.

F4-løb i Mellemøsten som forberedelse

Som forberedelse til den kommende sæson skal Alba Hurup Larsen køre en vinterserie i F4 i Mellemøsten.

Senere på året kører hun sideløbende det britiske F4-mesterskab. Det skal sikre hende den nødvendige erfaring.

Det første løb i F1 Academy køres allerede den 15. marts i Shanghai. Den sidste afdeling køres i Las Vegas den 21. november.

Alba Hurup Larsen har opnået imponerende resultater i sin korte karriere. Som Boosted tidligere har fortalt, blev hun den første dansker nogensinde i F1 Academy. I oktober samme år blev hun kåret som ‘verdens hurtigste pige‘.


Måneden før den kåring blev hun den bedste rookie i Formel 4. Ferraris satsning på det danske talent cementerer hendes position i international motorsport.

Boosted følger løbende udviklingen i både Formel 1 Academy og selve Formel 1.

I vores motorsport-kategori kan du blandt læse om også om Red Bulls dramatiske interne opgør o løbet af 2025-sæsonen.

Senest har den ballade kostet holdet mangeårige motorsportsrådgiver Helmut Marko sin stilling. En han ellers fik forhandlet sig til en forlængelse af så sent som i 2024.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet