Ferrari afviser rygte – vil ikke lave mere end 1 elbil

Efter rygter om ‘nul efterspørgsel’ og forsinkelser slår Ferrari-direktør Benedetto Vigna fast: Planen om én elektrisk Ferrari holder, men der kommer ikke en efterfølger.

Annonce

Ferrari afviser nu et ellers meget omtalt rygte.

Der kommer kun én elbil fra mærket i Maranello. I hvert fald i første omgang. Topchef Benedetto Vigna slår fast, at en opfølger slet ikke er på tegnebrættet.

Direktøren reagerer tilsyneladende på en historie, som nyhedsbureauet Reuters har bragt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbage i juni skrev mediet ellers, at Ferrari havde udskudt en elbil nummer to. Årsagen skulle være så godt som ‘nul efterspørgsel’ blandt kunderne.

Men den historie afviser Ferrari nu pure. Det skete under en konfernce, hvor mærket i øvrigt offentligegjorde regnskabet for andet kvartal af 2025.

Direktør Benedetto Vigna affejede historien fuldstændig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi har aldrig talt om en anden eller tredje elbil, sagde han.

– Der er ikke en eneste times forsinkelse. Jeg kan fortælle, hvor spændte vi er på den kommende lancering.

Fremtiden hos Ferrari består stadig af V12-motoren

Vigna tilføjede, at han for nylig har kørt en prototype af den første elbil på bane. Han kom dog ikke med yderligere detaljer om bilen.

Den første elektriske Ferrari vil blive afsløret over en længere periode. Det hele begynder 9. oktober med et kig på bilens ‘teknologiske hjerte’.

I begyndelsen af 2026 følger så et smugkig på bilens interiør. Den fulde afsløring – altså af hele bilen – forventes senere samme år.

For at skjule udviklingsarbejdet har Ferrari forklædt testbiler som udgaver af Maserati Levante. Det har ført til spekulationer om, at bilen måske bliver en grand tourer og ikke en supersportsvogn.


Prisen er ikke bekræftet. Men de første estimater peger på en startpris på over 431.000 euro. Det svarer til omkring 3,5 millioner danske kroner. Selvfølgelig uden afgifter.

Elbiler: Konkurrenterne siger også nej tak

Ferrari holder fast i sin langsigtede plan for modeller. I 2030 skal 40 procent være elbiler, 40 procent hybridbiler og 20 procent biler med forbrændingsmotor.

Udviklingen af forbrændingsmotorer fortsætter også. Det gælder blandt andet den 6,5-liters V12-motor, der fortsat kører helt uden nogen form for hjælp. Ikke engang en turbo, eller to, kommer i nærheden af den slags..

Den motor findes i modellerne Purosangue og den nye 12Cilindri. Ferrari siger, at motoren vil leve videre i de ekstremt sjældne Icona-modeller.

Mere efter annoncen

I resten af det dyre bilsegment er begejstringen for elbiler aftagende. Senest har Lamborghini meddelt, at SUV’en Lanzador for det første er udskudt til 2029. Desuden bliver det måske slet ikke en ren elbil.

Tilbage hos Ferrari falder udmelding sammen med, at en række de andre, helt dyre bilmærker, som Boosted også har kunnet fortælle, har stået i kø for at sige, at de altså ikke har planer om at bygge elbiler.

Hos Pagani er man ligefrem brutalt ærlige i fortællingen, om at projektet blev droppet, fordi ingen kunder var eller er interesseret i en elbil.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet