Annonce:

Ferraris salg faldt – nu styrtdykker aktien

Ferraris salg af biler er faldet en smule. Ikke meget. Men det er nok til, at markedet har reageret voldsomt og sendt aktien ud i en stor nedtur.

Annonce:

Ferraris aktie styrtdykker efter meldinger om faldende salgstal og en bemærkelsesværdig nedgang i efterspørgslen på det kinesiske marked.

I tredje kvartal oplevede Ferrari et samlet fald på 2 procent i antal solgte biler, mens salget i Kina alene faldt med 29 procent, hvilket har sat aktiekursen under pres og resulteret i et fald på over 7 procent.

Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Selvom Ferrari historisk set har formået at holde stabil vækst i salget og har virket upåvirket af økonomiske udsving, ser det nu ud til, at også luksusbilproducenten mærker modgang.

Tidligere har Ferrari været kendetegnet ved en kontinuerlig stigning i bilsalg og en loyal kundeskare, men det seneste kvartal peger på en anderledes udvikling.

LÆS OGSÅ: Nyt iPhone-problem rammer kun Tesla-ejere

Til trods for faldet i volumen har Ferrari dog formået at øge både omsætning og overskud ved hjælp af et udvidet modeludvalg og flere højere prissatte køretøjer.

I tredje kvartal steg omsætningen med 6,5 procent og nåede op på cirka 12,2 milliarder kroner (1,64 milliarder euro), mens overskuddet endte på omtrent 4,7 milliarder kroner (638 millioner euro) – en stigning på 7 procent.


En del af denne stigning tilskrives, at flere kunder er villige til at betale ekstra for få adgang til Ferraris Tailor Made-program og eksklusive detaljer på deres biler.

Ferrari er dog næppe i nogen umiddelbar krise, da der fortsat er efterspørgsel på de nyeste og dyreste modeller.

De nyligt introducerede modeller, herunder F80, 12Cilindri og SF90 XX, har ifølge analytikere skabt ventelister og fastholdt kundernes interesse. Analytikere forventer, at denne efterspørgsel vil påvirke salget positivt i det kommende kvartal.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

“Nedgangen i volumen afspejler ikke et efterspørgselsunderskud, men viser snarere Ferraris evne til at allokere sine forsyninger, så de passer til sine marginambitioner, bemærkede analytikere fra Bernstein ifølge Reuters.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også