Fejl på Fisker Ocean skader 1.900 personer hvert år

Hvert år kommer 1.900 personer til skade, fordi en bil utilsigtet ruller væk. Nu har fejlen ramt Fisker Ocean.

Annonce

Hvert år kommer 1.900 amerikanere til skade, fordi en bil begynder at rulle af sig selv. Nu har fejlen ramt Fisker Ocean.

Fejlen betyder, at mærket, der lige nu er under afvikling efter en konkursbeskyttelse i USA, skal tilbagekalde 7.745 biler.

Det skriver de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder NHTSA.

Fisker Inc. har været klar over problemet i ganske lang tid. Faktisk så lang tid, at man tilbage i marts, før mærket søgte konkursbeskyttelse, forsøgte at fikse fejlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første omgang mente Fisker, at en softwareopdatering af bilens styresystemer var nok. Men det har tilsyneladende ikke hjulpet. Og selvom tilbagekaldelsen kommer fra de amerikanske myndigheder, er det ikke sikkert, at alle Fisker Ocean-ejere er klar over problemet.

LÆS OGSÅ: Tesla har igen flest fejl til periodisk syn

Af samme grund opfordrer myndighederne alle ejere til at tjekke deres biler for eventuelle opdateringer.

Boosted har beskrevet Fisker Inc.’s mange problemer indgående. På redaktionen har vi også haft kontakt til en Fisker-ejer, der kan nikkende genkende de mange problemer, Ocean-modellen er plaget af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

–  Både med en gul bjælke på føreskærmen samtidig med en pisse-irriterende lyd. På en tur på 26 kilometer har jeg oplevet at få den samme alarm over 50 gange.

Sådan skrev en frustreret Fisker Ocean-ejer, Jesper F., til Boosted, fordi hans gav besked, om at den automatiske nødbremse ikke virkede.

– Når det er værst, sker det hvert femte sekund.

Læs videre efter annoncerne

Bilerne fra Fisker er da heller ikke meget værd den dag i dag. I Norge står en Ocean-ejer tværtimod med en regning på 71.000 kroner, efter at han klagede over en åbenlys defekt bil. Læs mere om den sag her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder