Annonce

FDM vil have bilister til at købe 1,5 millioner elbiler

Efter 500.000 elbiler og droppet afgiftshop vil FDM nu have 1,5 mio. på vejene. Direktø¨r Stina Glavind kalder det nye 2030-mål “realistisk”.

Efter at have rundet en halv million elbiler på de danske veje, og med udsigten til stabile afgifter i 2026, opjusterer FDM nu sit mål markant.

Organisationen mener nu, at det er realistisk at have 1,5 millioner elbiler i Danmark inden 2030.

Det skriver FDM i en pressemeddelelse fredag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye, ambitiøse målsætning kommer kun dagen efter, at SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti indgik en finanslovsaftale. Den aftale udskyder den ellers planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler med et år.

Netop den politiske beslutning er afgørende for FDMs optimisme.

– Det, mener vi, er realistisk, lyder det fra administrerende direktør i FDM, Stina Glavind, om det nye mål på 1,5 millioner elbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 50.000 til 500.000 på fire år

Milepælen på en halv million elbiler i Danmark er i sig selv bemærkelsesværdig.

For bare fire år siden – i 2021 – kørte der kun 50.000 elbiler rundt på danske nummerplader.

Alene inden for det seneste år er der kommet 200.000 nye elbiler til.

Mere efter videoen

Interessen for elbiler er ifølge Stina Glavind “enorm”.

FDM peger på faldende priser, midlertidig afgiftsfrihed for mange modeller og bedre adgang til ladestandere som de primære årsager til den eksplosive vækst.

FDM: Stabilt afgiftsniveau er afgørende

Men den helt store knast har været usikkerheden om de fremtidige afgifter.

De nuværende regler betød, at afgifterne ville stige markant fra 1. januar 2026. Det ville gøre elbiler dyrere for en stor gruppe af danskere.

Den usikkerhed blev fjernet torsdag med finanslovsaftalen.

Her blev det besluttet at fastholde den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler op til 419.000 kroner i hele 2026.

Mere efter annoncen

Den oprindelige plan var ellers at sænke grænsen til 363.000 kroner.

Den politiske stabilitet – i hvert fald for et år – er ifølge FDM afgørende for at holde dampen oppe i den grønne omstilling.

Mere efter annoncen

Det samme mener importørernes interesse-organ Mobility Denmark. Faktisk, siger organisationen, vil elbilerne have svært ved at klare sig, hvis Danmark kigger mod Sverige.

Her forsvandt alt statsstøtte til elbiler, som Boosted også kunne fortælle, nemlig i november 2022.

Fra 1 million til 1,5 millioner

Oprindeligt lød FDMs mål på én million elbiler i Danmark inden 2030.

Men med den fortsat høje interesse for elbiler uden afgifter og nu udsigten til et år mere med gunstige afgifter, tør organisationen altså nu sigte markant højere.

Vejen mod 1,5 millioner elbiler

At nå 1,5 millioner elbiler på kun fem år kræver dog fortsat en massiv indsats.

Det kræver fortsat politisk vilje til at sikre attraktive rammevilkår. Det kræver en fortsat udbygning af ladeinfrastrukturen i hele landet.

Og så kræver det, at bilmærkerne fortsat sender nye og billigere elbil-modeller på markedet.

Den store lettelse over den udskudte afgiftsstigning deles af i øvrigt af bilimportørerne.

Som Boosted kunne fortælle torsdag, jubler bilimportørernes organisation, Mobility Denmark, over aftalen.

Mere efter annoncen

Her kalder kalder man aftalen, der er en del af finansloven, en “vigtig sejr”. Og med den forvente importørerne nu et rekordår for elbilsalget i 2026.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler