Bilister, der kører i København, gør det jo ikke for sjov, siger bilejernes brancheorgan, FDM.
Står det til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune skal hastigheden i byen markant ned. Helt konkret skal bilisterne i hovedstaden kører mellem 30 og 40 kilometer i timen, mener politikerne.
Men spørger man FDM er foreslaget kun lagt på bordet for at genere bilisterne i byen.
– De folk, der kører i København, gør det jo ikke for sjov. De gør det, fordi de har et ærinde af den ene eller anden årsag, og de kører i bil, fordi det er det, der er den bedste transportmiddel til den konkrete opgave, de skal løse, siger FDM’s chefkonsulent Dennis Lange til TV2 Lorry.
Flere billeder: presse-fotos.dk