Fast and Furious-stjernen Sung “Han” Kang realiserer sin drøm. Han instruerer og medvirker i den nye bilfilm ‘Drifter’ med Adam LZ og Brian Scotto.
Skuespilleren Sung Kang har bekræftet et nyt filmprojekt. Kang er bilmiljøet mest kendt for sin rolle som “Han” i Fast and Furious-filmene.
Den nye film får titlen ‘Drifter’ og har et stort budget. Men hvor stort er der ikke luftet noget om. I hvert fald ikke offentligt.
Optagelserne finder sted i 2025, og filmen samler et hold af kendte personligheder fra bilernes verden. Herunder youtuberen Adam LZ og Brian Scotto fra Hoonigan.
Sung Kang skal ikke kun medvirke i filmen. Han vil ogsÃ¥ instruere den. I et opslag pÃ¥ Instagram kalder skuespilleren det selv for et ‘passionsprojekt’, da han længe har villet lave en film om drifting-miljøet.
Rygterne om projektet har svirret i flere år.
LÆS OGSÅ: 30 års spilhistorie er slut: EA skrotter Need for Speed
Allerede i 2023 kunne Boosted fortælle, at Kang arbejdede på en film. Dengang blev den beskrevet som en live-action version af den japanske animeserie ‘Initial D’.
De nye oplysninger tyder pÃ¥, at ‘Drifter’ er resultatet af de tidligere planer. Planen er at skabe en film, der føles ægte for dem, som er en del af bilkulturen.
Med på holdet er også Rutledge Wood, der er tidligere vært på Top Gear USA. James Pumphrey fra Donut Media er også involveret.
Det bekræfter Sung Kang i et og samme opslag på Instagram.
Drifter optages foran tusindvis af fans
En stor del af filmen bliver optaget under et offentligt event. Det sker for at fange den ægte stemning fra et stort drifting-stævne.
Eventet hedder “Legends of Drift”. Det finder sted den 23. og 24. august 2025 pÃ¥ Raceway Park i Englishtown, New Jersey. Her kombineres en ægte drifting-konkurrence med filmoptagelser.
Ifølge arrangørerne kan publikum forvente en intens oplevelse. Der vil være dækrøg, biludstillinger og opvisningsløb. Derudover vil der være stande med merchandise og konkurrencer for de fremmødte.
“Legends of Drift er mere end bare et event – det er en live-action fejring af driftkultur, bilmiljøet og filmisk historiefortælling,” lyder det i en officiel meddelelse om eventet.
En række professionelle driftere vil deltage. Navne som Dai Yoshihara, Chelsea DeNofa og Luke Fink er allerede annonceret. Flere navne vil blive offentliggjort løbende.
En hyldest til bil- og driftkulturen
Projektet er en markant begivenhed for bilentusiaster. Holdet bag filmen består af personer, som er dybt forankret i miljøet.
Brian Scotto er en af grundlæggerne af Hoonigan, et kendt mediehus inden for bilkultur.
Adam LZ er en af de mest indflydelsesrige youtubere inden for drifting. Hans medvirken sikrer en stærk forbindelse til den yngre generation af bilfans.
At optage filmen under et live-event er et bevidst valg. Det skal sikre, at energien og passionen fra sporten bliver en del af filmen.
Publikum får dermed en unik chance for at blive en del af en rigtig filmproduktion. Men vi behøver faktisk ikke tage helt over Atlanten for at finde nye planer om bilfilm.
Tilbage i april kunne Boosted fortælle at manuskriptet til den mest ikoniske bilfim i hele Norden er klar til en fjerde omgang.



