Et byrådsmedlem i Amsterdam, Melanie van der Horst, kalder nu jagten på bilister for en ren pengemaskine. Hun er chokeret over, at bøden for at bruge mobilen håndholdt er højere end for vold i nattelivet.
Et hollandsk byrådsmedlem går nu til frontalangreb på landets bødesystem, som hun kalder en ren “pengemaskine”.
Hun forlanger, at bøderne bliver sat ned med 30 procent og peger på, at det i dag er dyrere at tale i telefon i bilen end at begå mindre overfald.
Det er trafikordfører i Amsterdam, Melanie van der Horst fra partiet D66, der kommer med den opsigtsvækkende kritik.
Det sker i et debatindlæg i den hollandske avis Trouw.
Her opfordrer hun sine politiske kolleger i regeringen i Haag til at gøre noget ved de “ublu trafikbøder”.
– I Haag handler det hele om at reducere budgetunderskuddet, skriver hun.
Bøde for mobil er højere end for vold
Melanie van der Horst er især chokeret over de seneste 20 års udvikling, hvor bøderne er mere end fordoblet.
– De er ikke længere proportionale med andre bøder.
– Bøden for at køre bil, mens man taler i håndholdt mobil, er nu højere end bøden for mindre overfald, påpeger hun.
– Det er den ultimative ironi, at de selvudråbte bil-partier bruger bilister som økonomiske malkekøer.
Kritikken fra byrådsmedlemmet er ikke grebet ud af den blå luft. Hun henviser til, at en række tunge, juridiske instanser er enige med hende.
Både den hollandske anklagemyndighed og det såkaldt Statsråd mener, at bøderne er for høje. De har rådet regeringen til at reducere dem med op til 30 procent.
Ironisk: Har selv sænket farten til 30 km/t
Den opsigtsvækkende kritik fra Melanie van der Horst er på mange måder ironisk.
Det er nemlig hende selv, der som trafikordfører i Amsterdam har stået i spidsen for at sænke hastighedsgrænsen i store dele af byen til kun 30 km/t.
Den beslutning anerkender hun selv er svær at forene med hendes nye forsvar for bilisterne.
– Jeg kan godt selv høre det: sjovt, at Amsterdams trafikrådsmedlem forsvarer bilisterne, skriver hun.
– Men det handler ikke kun om biler. Det handler om tillid til en regering, der bør sætte folks interesser først.
Hendes argument er, at for høje bøder skader tilliden til systemet og i sidste ende gør trafikken mere usikker, fordi folk mister respekten for reglerne.
Det, hun ser for sig, er derfor ikke mindre kontrol med bilisternes måde at køre bil på. Men bøderne skal være mindre.
– Lad os sænke bøderne, så vi kan få håndhævet dem mere effektivt og sikre byer, der er til at bo i, afslutter hun.
Den hollandske politikers kritik af, at bilisterne bliver brugt som en pengemaskine, er ikke ikke ligefrem noget særligt Hollands fænome.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, har de danske kommuner slået alle rekorder og opkrævet svimlende 1,2 milliarder kroner i parkeringsafgifter og -bøder på et enkelt år.
Som systemet er i dag, kunne Boosted allerede i 2023 fortælle, at flere danske bilister bruger bilister som malkekøer.
Samtidig har byråd i byer som Silkeborg og Odense bevist valgt at indføre en række tiltag for at genere bilister.

