Den er her ikke endnu. Men tigermyggen kan meget vel være på vej til Danmark. Og det via noget så almindeligt som brugte bildæk.
Du skal ikke ønske dig at stifte bekendtskab med eller komme i nærheden af en tigermyg. Dyret kan nemlig sprede livstruende infektioner via deres bid.
Og så kan de gemme sig i brugte bildæk. hvilket faktisk allerede er tilfældet i Holland. Mens myggearten også allerede er observeret i Paris, Frankrig.
– Vi taler om snesevis af fund hvert Ã¥r, men disse fund er selvfølgelig kun toppen af isbjerget, siger Wilfred Reinhold, der er formand for Stop Invasive Exotics.
Organisationen har det ene formål at dæmme op for invasive arter. Men det kan altså være mere end svært, når de gemmer sig i bl.a. brugte bildæk.
Problemet ligger ifølge Wilfred Reinhold i, hvordan dækimportørerne opbevarer deres dæk. De – altsÃ¥ dækfirmaerne – gør nemlig alt forkert.
Dækkene opbevares enten fugtigt, eller også kommer dækkene ind i eksempelvis et land som Holland, mens de allerede er våde.
Uden nogen form for vand i nærheden kan tigermyggens æg nemlig slet ikke klækkes. Så lå dækkene opbevaret tørt, ville det ikke være noget problem.
I Holland har man allerede forsøgt at holde importørerne ansvarlige, når de dummer sig og bøjer loven for opbevaring af dæk.
Retssag stopper ikke myg meget tæt på Danmark
Men ifølge mediet AD er det indtil videre ikke lykkedes at få en retssag ud af anstrengelserne. Retssystemet mener nemlig ikke, at den blotte tilstedeværelse af tigermyg beviser noget.
Og slet ikke, at dækimportørerne bryder loven. Indtil videre er danskerne forskånet for tigermyggens hærgen.
Men den er tæt på. Både når man gør den slags op i afstande og et tidsmæssigt perspektiv. Ifølge beregninger fra TV 2 Vejret kan den farlige myggeart leve godt i Danmark allerede i 2065.
En ting er, at en invasiv myggeart kan ende i Danmark via de brugte dæk. Noget andet er den måde, de brugte dæk generelt håndteres på ude i verden.
Meget tyder nemlig på, at den slags foregår under alt kritik. I april kom det nemlig frem, hvordan millioner af brugte bildæk bliver brændt på store bål.
For selvom bilejerne betaler dyre domme for at komme af med dækkene på den mest skånsomme måde, ender 25 millioner dæk alene i Indien på bålet.


