Fanget på fersk gerning: Ville stjæle flere hundrede liter diesel

Foto: Johannes Hofmann

Natten til onsdag forhindrede Syd- og Sønderjyllands Politi et større dieseltyveri i Holsted. Tyvene havde fyldt en hvid varevogn med flere hundredliters tønder.

Syd- og Sønderjyllands Politi reagerede natten til onsdag på bare tre minutter, da vognmanden ringede. Han havde netop set en varevogn med slukkede forlygter køre ind på en lastbilplads, det skriver Jydske Vestkysten.

Klokken var 00.48, da politiet traf fire mænd på 32, 35, 36 og 39 år  i den hvide varevogn. Bilen havde de fyldt med 14 styk. 60-litersbeholdere, fem styk 100 liters tønder og to pumper til at hente dieslen op med.

Derfor blev mændene sigtet for forsøg på tyveri. Var det lykkedes dem at hente dieselen op, ville de kunne forsvinde fra stedet med brændstof for tusindvis af kroner.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk