På baggrund af en ny evaluering konkluderer færdselsstyrelsen, at de nye såkaldte ‘sniffer-biler´virker.
Uniformerede og civile politibiler er langt fra det eneste på hjul som holder øje med trafikken herhjemme. Det samme gør de såkaldte ‘snifferbiler’ som Færdselsstyrelsen netop har test i jagten på lastbiler med defekt forureningsbegrænsende udstyr.
Snifferbilerne, der også er kendt som tilsynsbiler, har færdselsstyrelsen kørt test med i perioden mellem september 2021 og marts 2022. To af de i alt syv biler, Færdselsstyrelsen råder over, har været udstyret med plume chasing-teknologi.
LÆS OGSÅ: Trods protester står politikere fast: “Her skal parkering forbydes”
Med udstyret monteret måler ‘snifferbilerme’ NOx-niveauerne fra lastbilernes udstødningsgasser ved at køre bag dem.
Minister vil fange endnu flere
Transportminister Thomas Danielsen (V) håber nu, at alle tilsynsbiler bliver udstyret med sniffer-teknikken. Det skriver TV2.
Færdselsstyrelsens evaluering har 1 procent af lastbilerne på de danske veje mistænkt for at køre rundt med manipuleret emissionsbegrænsende udstyr. På den måde udleder lastbilerne 40 gange flere NOx-partikler, end de må.
Samme evaluering peger på, at 11 procent af lastbilerne på de danske veje kører rundt med defekt forureningsbegrænsende udstyr. Færdselsstyrelsen mener, at lastbiler, der er ældre end 3 år, og har kørt mere end 350.000 kilometer, har problemer med den slags udstyr.