Euro NCAP kræver 5 knapper for at give biler topkarakter

Den europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP strammer nu kravene. Fra 2026 er det slut med at gemme alt i skærme, hvis bilmærkerne vil have fem stjerner.

Annonce

Den europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP strammer nu kravene og forlanger, at bilmærkerne genindfører fysiske knapper til fem helt centrale funktioner.

Det nye krav er en direkte konsekvens af den farlige trend med store touchskærme, der fjerner førerens opmærksomhed fra vejen.

Fra 2026 vil det ikke længere være muligt at opnå en topkarakter på fem sikkerhedsstjerner, hvis alt er gemt væk i en menu på en skærm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I årevis har bilmærkernes ellers været i gang med at digitalisere de fysiske knapper og deres funktioner væk.

Store, minimalistiske touchskærme har erstattet de traditionelle knapper og kontakter. Men den udvikling udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko, mener Euro NCAP.

Et opgør med de farlige skærme

– Den overdrevne brug af touchskærme er et branche-dækkende problem, siger Matthew Avery, direktør hos Euro NCAP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at bilmærkerne i jagten på et minimalistisk design og lavere produktionsomkostninger har tvunget vigtige funktioner ind i komplekse menusystemer.

Det kræver unødigt meget af førerens opmærksomhed og øger risikoen for ulykker. Det er den udvikling, Euro NCAP nu vil sætte en stopper for.

Fra 2026 vil der blive indført nye testprocedurer.

Krav om knapper til fem basale funktioner

For at opnå en topkarakter på fem stjerner, skal en ny bil fremover have fysiske knapper, kontakter eller stilke til fem helt basale funktioner:

  • Blinklys
  • Havariblink
  • Horn
  • Vinduesviskere
  • eCall (automatisk nødopkald)

Selvom de fem point for knapper ikke lyder af meget i det samlede regnskab, er de afgørende.

En fem-stjernet sikkerhedsvurdering fra Euro NCAP er i dag et af de vigtigste salgsargumenter for bilproducenterne. Ingen har råd til at miste den.


Kravet fra Euro NCAP kommer i kølvandet på en bølge af kritik fra både kunder og journalister.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har VW-chefen Thomas Schäfer netop været ude og undskylde for mærkets udskældte touch-knapper. Han indrømmer, at de var en “kæmpe fejl” og lover, at de fysiske knapper får et stort comeback.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet