EU vil tvinge Danmark til at genopføre brintstationer

Der er nye EU-krav på vej, som betyder, at Danmark tvinges til at genopføre brintstationer. Noget, der ellers forsvandt helt sidste år.

Annonce

Nye EU-regler tvinger nu Danmark til at genopføre en række brintstationer. Den type tankstationer forsvandt ellers helt, da de sidste danske af slagsen lukkede sidste år.

Men nu vil EU tvinge Danmark til at opføre brintstationer med højest 200 kilometers afstand. Det er reglerne i Trans-European Transport Network (TEN-T), der betyder, at man i Europa senest i 2030 skal kunne køre fra det nordligste af EU og sydpå i en brintbil uden ‘længere afstande’.

I regelsættet står der, at der skal være brintstationer med højst 200 kilometers afstand og yderligere stationer i de større byer.

Brintbilerne kan dog muligvis komme ud på vejene i større antal, end det er tilfældet i dag, lang tid før 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senest til nytår skal Danmark nemlig fortælle EU-Kommissionen, hvordan man i praksis har tænkt sig at leve op til kravene. Og det er ifølge Motormagasinet noget, Transportministeriet arbejder på.

LÆS OGSÅ: Motorstyrelsens kæmpe fejl rammer bilisterne igen

Tidligere har den ansvarlige minister Thomas Danielsen (V) oplyst, at der skal opstilles brintstationer i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Da de sidste brintstationer lukkede i Danmark i 2023, var det også et farvel til planen om at opstille i alt 20 brintstationer i landet. Men nu kan de stationer altså komme igen med tvang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Motormagasinet er der ingen konkret tidsplan for opførslen af brintstationer i Danmark. I hvert fald ikke endnu. Men mindst én aktør har allerede meldt sin interesse i det danske marked.

Det er norske Norwegian Hydrogen, der vil udnytte energien fra vindmøller på havet i Hirtshals til at producere mindst 500 ton brint om året.

På bilmærkernes side af bordet er BMW og Toyota to af de bilmærker, der åbent har fortalt, at man arbejder med brintteknologi. En aftale mellem parterne skal gøre BMW i stand til at sende mærkets første serieproduktion af brintbiler på gaden i 2028.

Læs videre efter annoncerne

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder