EU skifter mening: Vil forhindre benzin til 24 kr. literen

EU’s klimakommissær Wopke Hoekstra vil nu ændre ETS2-reglerne for at forhindre en eksplosion i benzinprisen til 24 kr/liter fra 2027.

Annonce

EU-Kommissionen trækker nu i land i forhold til de omstridte ETS2-regler, der ellers stod til at sende benzinprisen op på 24 kroner pr. liter fra 2027.

I et forsøg på at forhindre et socialt oprør vil klimakommissær Wopke Hoekstra nu gribe ind og frigive flere CO2-kvoter for at holde priserne i ro.

Det skriver flere internationale medier, herunder nyhedsbureauet DPA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen er et markant politisk signal og en indrømmelse af, at de oprindelige planer var for vidtgående.

Det nye ETS2-system, der efter planen skal træde i kraft den 1. januar 2027, er en udvidelse af EU’s eksisterende CO2-kvotesystem.

Det nye system vil foruden prisen på benzin og diesel også påvirke transportsektoren og opvarmning af bygninger i form af ekstra afgifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at der fremover skal betales for CO2-udledningen fra benzin, diesel og fyringsolie.

Frygt for sociale oprør

Formålet er at skabe et økonomisk incitament til at skifte til grønnere alternativer som elbiler og varmepumper.

Men planen har mødt massiv kritik.

Flere eksperter og organisationer har advaret om, at ETS2 vil føre til en socialt skæv prisstigning, der vil ramme almindelige borgere og lavindkomstgrupper hårdest.

Analyser har vist, at CO2-prisen kan stige til op mod 200 euro pr. ton.

Det vil ifølge den tyske bilistorganisation ADAC betyde en stigning i benzin- og dieselpriserne på op mod 19 euro-cent pr. liter – cirka 1,4 kroner.


Det er den prisstigning, der har ført til skrækscenariet om en literpris på 24 kroner.

Tyskland og 18 andre lande i oprør

Frygten for de sociale konsekvenser har fået Tyskland og omkring 18 andre EU-lande til at sende et fælles brev til EU-Kommissionen.

Her opfordrer de til, at reglerne bliver ændret inden systemet træder i kraft.

Det er det pres, som klimakommissær Wopke Hoekstra nu reagerer på.

Mere efter annoncen

På et møde mellem EU’s miljøministre i Luxembourg foreslog han at indføre en “nødbremse”.

Mekanismen betyder, at hvis markedsprisen på CO2-kvoter overstiger 45 euro pr. ton, vil der automatisk blive frigivet dobbelt så mange kvoter på markedet.

Det øgede udbud vil presse prisen ned og dermed forhindre de mest ekstreme prisstigninger på brændstof.

Formelt lovforslag på vej

EU-Kommissionen forventes at formelt at præsentere lovforslaget inden for de kommende uger. Herefter skal det hele forhandles på plads med både EU-landene og Europa-Parlamentet.

Den nye holdning til ETS2-kvoterne fra EU’s side kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen er stor politisk debat om fremtiden for forbrændingsmotoren.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er Tyskland og Italien gået sammen i et fælles opråb til EU.

De to store billande, at det planlagte 2035-forbud mod nye benzin- og dieselbiler bliver droppet af frygt for et kollaps i den europæiske bilindustri.

Om der så rent faktisk sker noget på området, melder historien ikke noget om.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet