Annonce

EU skifter mening: Nu skal baglygter tændes om dagen

Siden 2011 har biler typegodkendt i EU ikke kørt med tændte baglygter i dagtimerne. Men det har en ændring i det samme regelsæt nu lavet om på.

Det har irriteret bilister lige siden 2011 og skabt farlige situationer lige så længe. Men nu er det slut med slukkede baglygter på nye biler.

En ændring i bestemmelserne bag EU’s typegodkendelsesregler betyder nemlig, at alle biler, der er typegodkendt fra 22. september 2024, skal tænde lyset hele vejen rundt.

Ja, også det i baglygterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt konkret siger EU nu ifølge ViBilägere, at nye biler skal være konstrueret sådan, at kørelys og positionslys lyser samtidig.

Også i dagslys. Hidtil har lyssensoren kun skullet reagere, når mørket falder på.

Regelændringen fra 2011 kom til, fordi EU ville spare på energien. Noget der dog viste sig at være komplet overflødigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Især fordi langt de fleste biler i dag kører med uhyre sparsommelig LED-teknologi lygterne.

Men til forskel fra hidtil danske regler, ser EU kun kørelys som noget, der er foran på bilen. Eller sådan har det i hvert fald været.

Reglerne blev ændret igen i juli 2016, så alle nye typegodkendelser tvang en lyssensor til at regulere lyset på alle biler lige siden.

Mere efter videoen

Det har i praksis betydet, at alle nye biler med lyskontakten drejet over på ‘A’ – for automatik -tænder både for- og baglygterne, så snart det bliver mørkt.

Men det var og er stadig den enkelte bilists ansvar, at lyskontaktens indstilling er korrekt. Også når det bliver mørkt.

Fremover skal lys i baglygterne være tændt hele tiden. Også selvom lyskontakten er drejet over på ‘a’.

På den måde kan bilister måske undgå farlige situationer med ‘mørkelagte’ biler, der ikke kan ses, fordi sigtbarheden er dårlig.

Den slags ændringer i vejrforholdene opfatter den lovpligtige lyssensor nemlig ikke.

At nye biler nu selv skal tænde både lyset foran og bagpå, fritager ikke bilisterne for at holde øje med, om det rent faktisk også sker. Forkert lygteføring koster 1.000 kroner i bøde.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler