Efter kritik fra 19 EU-lande indfører styret i Bruxelles et såkaldt prisloft på 45 euro pr. ton CO2 fra brændstofproduktion. Benzin og diesel stiger stadig fra 2027, men mareridtet om 24 kr/liter afværges formentlig.
Det frygtede pris-chok på benzin og diesel i samtlige EU-lande ser nu til at være afværget – i hvert fald delvist.
EU-Kommissionen trækker nemlig i land og foreslår nu et prisloft på 45 euro pr. ton CO2 for det kommende ETS2-kvotesystem.
Loftet skal forhindre, at literprisen eksploderer til 24 kroner allerede fra 1. januar 2024. En pris, der som Boosted også kunne fortælle, allerede køres med visse steder.
Priserne vil dog stadig stige markant i hele EU.
Det er EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, der nu reagerer på det massive politiske pres fra en række medlemslande.
Det nye ETS2-system, der efter planen træder i kraft 1. januar 2027, udvider EU’s CO2-kvotehandel til også at omfatte transport og opvarmning af bygninger.
Det betyder, at der fremover skal betales endnu højere beløb for CO2-udledningen fra blandt andet benzin-og dieselbiler.
Frygter for benzin til 24 kroner literen
Planen har udløst voldsomme protester og advarsler.
Flere analyser har vist, at prisen på CO2-kvoter kunne stige til op mod 200 euro pr. ton.
Sådan en pris vil ifølge den tyske bilistklub ADAC betyde en prisstigning på benzin og diesel på op mod 19 euro-cent (ca. 1,4 kr.) pr. liter.
Det er den beregning, der har ført til skrækscenariet om en literpris på 24 kroner i Danmark.
Frygten for de enorme prisstigninger og de potentielle sociale konsekvenser har fået Tyskland og 18 andre EU-lande til at slå alarm.
I et fælles brev har de opfordret EU-Kommissionen til at gribe ind og ændre reglerne, inden systemet træder i kraft.
Nyt prisloft på 45 euro skal bremse himmelflugt
Det er det pres, klimakommissær Wopke Hoekstra nu bøjer sig for.
På et møde mellem EU’s miljøministre i Luxembourg foreslog han at indføre en “nødbremse” eller et prisloft.
Mekanismen betyder, at hvis markedsprisen på CO2-kvoter overstiger 45 euro pr. ton (ca. 335 kr.), vil der automatisk blive frigivet dobbelt så mange kvoter på markedet.
Det øgede udbud skal presse prisen ned og dermed forhindre en ukontrolleret prisstigning.
– Dette forslag er rimeligt og undgår, at vi ender i en ukontrolleret prisstigning, siger Federico Terreni, klimachef hos den europæiske transportorganisation Transport & Environment (T&E), i en pressemeddelelse.
Han vurderer, at prisstigningen med det nye loft vil lande på et niveau, der allerede kendes fra Tyskland, Danmark og Frankrig som allerede har høje afgifter på CO2.
Men det laver altså ikke om på, at danske bilister skal betale endnu mere for benzin og diesel lige om lidt.
Prisen stiger stadig – bare mindre
Selvom prisloftet altså afværger det absolutte mareridtsscenarie, er det vigtigt at understrege, at benzin og diesel stadig bliver markant dyrere fra 2027.
Præcis hvor meget dyrere er svært at sige.
Den svenske analytiker Ronny Svensson vurderer over for svenske medier, at stigningen med det nye loft vil lande på omkring 2 danske kroner literen.
Det er lidt lavere end de oprindelige estimater på op mod 2,3 danske kroner pr. liter. Hjemme har regeringen selv vurderet, at benzin vil blive 1,09 kroner dyrere, end den var i december 2023. Mens diesel vil stige med 1,17 kroner pr. liter i rene afgifter.
Pengene fra salget af de nye CO2-kvoter vil gå til en særlig Klimasocialfond i EU.
Fonden skal bruges til at afbøde de sociale konsekvenser af de stigende energipriser for lavindkomstgrupper.
Formelt lovforslag er på vej
EU-Kommissionen forventes nu at fremlægge et formelt lovforslag med ændringerne i de kommende uger.
Herefter skal det forhandles på plads med både EU-landene og Europa-Parlamentet, før det kan træde i kraft.
At EU kan ombestemme sig på den måde, er endnu et tegn på den intense politiske kamp, der i øjeblikket foregår om fremtiden for forbrændingsmotoren.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, er Tyskland og Italien gået sammen i et fælles opråb til EU.
Her kræver de to store billande, at det planlagte 2035-forbud mod nye benzin- og dieselbiler bliver droppet af frygt for et kollaps i den europæiske bilindustri
EU’s vilje til at justere ETS2-reglerne kan ses som et tegn på, at politikerne i Bruxelles er begyndt at lytte til den voksende modstand.
Men det er ikke kun flere EU-lande der vil have en ændring af forbuddet presset igennem. Hos Stellantis-koncernen siger man ligefrem, at EU’s regler på området gør det umuligt ‘at bygge biler folk rent faktisk har råd til’.
