EU-lande: Forbud mod benzin og diesel skal droppes nu

Tyskland og Italien kræver nu i et fælles opråb, at EU’s 2035-forbud mod nye benzin- og dieselbiler bliver droppet. De frygter et kollaps i bilindustrien.

Annonce

I et stort og koordineret oprør mod EU kræver Tyskland og Italien nu, at det planlagte 2035-forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler bliver droppet.

De to lande, der er giganter i den europæiske bilindustri, advarer om et truende kollaps.

Kravet er blevet fremsat i et åbent brev til EU-Kommissionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er den italienske industriminister, Adolfo Urso, og den tyske statssekretær for økonomi, Katharina Reiche, der står bag det opsigtsvækkende initiativ.

De kræver, at EU “øjeblikkeligt ændrer kurs for bilsektoren”.

– Vi står ved et vendepunkt. I dag begynder en ny fase for den europæiske industri, skriver Adolfo Urso i det åbne brev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frygter at industrien ikke kan nå at omstille sig

Både Italien og Tyskland har enorme bilindustrier, der i årtier har skabt velstand og arbejdspladser.

Men begge landes industrier er nu i dyb krise. De har ikke formået at følge med den teknologiske udvikling i Kina.

De to landes regeringer frygter nu, at de ni år, der er tilbage til 2035, ikke er nok tid for industrien til at omstille sig fuldstændigt til elbiler.

Et forbud mod forbrændingsmotoren vil ifølge dem føre til et økonomisk kollaps.

De opfordrer derfor EU til at handle med “ansvarlighed, pragmatisme og vision”.

Kritiserer “grøn ideologi”

Den italienske minister er især hård i sin kritik af det, han kalder “grøn ideologi”.


– Med en klar og fælles holdning viser vi sammen vejen til en grøn omstilling, der er virkelig bæredygtig ud fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk perspektiv, og dermed overvinder vi den hindring, som den grønne ideologi lægger i vejen for os, siger Adolfo Urso.

Han mener, at den italienske regerings pres bør åbne debatten om forbrændingsmotoren blandt EU-styret Bruxelles igen.

– Mens Bruxelles debatterer, accelererer den globale konkurrence. Vi har ikke råd til at stå stille. Europa skal handle, og det skal gøres nu,” konkluderer han.

Det nye, fælles opråb fra Tyskland og Italien er det seneste og mest magtfulde angreb på 2035-forbuddet.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har den tyske kansler, Friedrich Merz, personligt kaldt forbuddet for “falsk” og krævet det afskaffet. Nu er hans regering altså gået fra ord til handling.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet