EU: Danmark må indføre særregler for bilister på 65 år

I sidste uge stemte EU om en lang række nye regler på kørekortområdet. En af dem betyder, at Danmark nu må tvinge 65-årige bilister til lægen.

Annonce

I Danmark har vi ikke haft obligatoriske lægetjek af de ældste bilister siden 2017. Men nu EU-regler betyder, at reglen kan få comeback.

Sidste uges afstemning om nye kørekort-regler i EU betyder nemlig, at det nu står EU-landende frit for at indføre et lægetjek af bilister allerede fra disse er 65 år gamle.

Som Boosted også kunne fortælle i forbindelse med afstemningen i sidste år, er der dog flere og skrappere regler end et lægetjek på vej.

Et kørselsforbud i eksempelvis Danmark skal, når de nye regler er gennemført, nemlig gælde i hele unionen.

Annonce

Bliver du taget i at køre mere end 50 km/t for stærkt, kører narkopåvirket rundt eller er skyld i en dødsulykke, skal myndighederne i alle andre, EU-lande kunne se det

– Nationale myndigheder skal uden unødig forsinkelse informere hinanden om kørselsforbud, der er pålagt for de mest alvorlige færdselsforseelser, skriver EU.

Det bliver også sværere at få et kørekort. EU vil nemlig have bilisterne til at vide, hvordan man åbner en bildør “sikkert” og mere om blinde vinkler.

Desuden skal kommende bilister til køreprøven svare på spørgsmål om risikoen ved at bruge håndholdt telefon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også selvom det i hvert fald i Danmark allerede er forbudt at tale med mobilen holdt op til øret.

Desuden skal kørelærerne nu lægge større vægt på, at bilisterne riskerer at slå børn, fodgængere og ‘andre, bløde trafikanter’ ihjel, når de bevæger sig ud trafikken.

Til gengæld bliver den generelle alder for, hvornår man kan tage kørekort, sat ned til 17 år. Ordningen skal strikkes sammen som den danske ledsager-ordning der blev indført i 2017.

Kørekort til lastbil mener EU, at unge helt ned til 18 nu må tage. Mens man skal være 21 år for at køre en bus.

Endelig skal et digital kørekort kunne erstatte det fysiske. Ligesom det i øvrigt også er tilfældet i Danmark. Alle andre lande har dog indtil 2030, før ordningen skal være indført.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?